Confucius spreder klogskab

Af Carsten Boyer Thøgersen

Hvad er et Confucius Institut? Nogle facts:

Et Confucius institut arbejder for at udbrede kendskabet til kinesisk sprog uden for Kina og fremme viden om kinesisk kultur gennem kulturelt samarbejde. Formålet er – som det er formuleret fra kinesisk side – ”at bidrage til en verden med kulturel forskellighed og harmoni.”

 Det enkelte Confucius institut er et konkret samarbejde mellem et kinesisk universitet og en udenlandsk læreanstalt og er placeret på det udenlandske universitets campus. Samarbejdet mellem de kinesiske og udenlandske partneruniversiteter koordineres af Kinas nationale kontor til international fremme af det kinesiske sprog. På kinesisk forkortet til Hanban eller på dansk ”Sprogkontoret”.

Hanban er en non-profit organisation støttet af det kinesiske undervisningsministerium og dækker halvdelen af udgiften til driften af et Confucius institut herunder udsendelsen af uddannede kinesisklærere, kinesisk sprogundervisningsmateriale ligesom Hanban sætter standarder for afholdelsen af eksaminer i det kinesiske sprog. De udenlandske partneruniversiteter dækker den anden halvdel af instituttets drift, som regel ved at stille kontor- og undervisningslokaler til rådighed og afholde lønudgifter til lokalt ansatte.

Et Confucius institut følger lovgivningen i det land, hvor instituttet er placeres, og skal fungere i overensstemmelse med den kultur, de skikke og den tradition, der er i det pågældende land. Ledelsen af et Confucius institut varetages af en national direktør og en kinesisk vice-direktør, der begge refererer til en bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter fra de to partneruniversiteter.

Det første Confucius institut blev oprettet i 2004. I dag er der i alt 443 Confucius instittuter i verden. Nogle Confucius institutter fokuserer på særlige emneområder. Det gælder også for de tre Confucius institutter i Danmark – Copenhagen Business Confucius Institute (på Copenhagen Business School), Confucius Institute for Innovation & Learning (på Aalborg Universitet) og Music Confucius Institute (på Det Kgl. Musik Konservatorium). På Copenhagen Business Confucius Institute fokuserer vi især på kinesisk forretningssprog, kinesisk forretningskultur, foredrag om dansk-kinesisk økonomisk og handelssamarbejde og samarbejde mellem CBS og School of Business på partneruniversitetet Renmin University i Peking.

Idéen bag Confucius institutterne forstår jeg selv således:

Med Kinas stigende internationale samhandel, flere oversøiske investeringer, større kulturelle betydning som for eksempel inden for filmkunst, med stadigt flere kinesere på kortere og længere ophold i udlandet og Kinas øgede deltagelse i internationalt samarbejde, besluttede Kinas ledelse for ti år siden at oprette Confucius institutter for at fremme et større internationalt kendskab til det kinesiske sprog og den kinesiske kultur.

Kina valgte ikke som andre tilsvarende institutioner – Goethe-institutterne, Alliance Française og British Council – at etablere egne, selvstændige institutter i udlandet. Et rent kinesisk drevet og rent kinesisk financieret institut i for eksempel Europa ville formentlig have svært ved at profilere sig. I den kinesiske model placeres et Confucius institut på et udenlandsk universitet, har en udenlandsk direktør, bliver en del af det udenlandske universitet og får dermed langt hurtigere er højt aktivitetsniveau.

Samarbejdsmodellen betyder samtidig, at Kina kun har delvis indflydelse over aktiviteterne på Confucius institutterne. Direktøren er udlænding, instituttet fungerer som et andet institut eller center på et udenlandsk universitet og følger det pågældende universitets administrative regler.

Når så mange udenlandske universiteter har sagt jatak til et Confucius Institut – i USA drejer det sig om over 70 universiteter – er det, fordi man har set sin egen fordel. Man får øget antallet af studerende i kinesisk sprog og kultur og det er vigtigt, når Kinas internationale betydning er stigende. Der er god forretning for universiteterne.

Selv tror jeg, at Kina med Confucius institutterne også har fulgt en gammel kinesisk ledelsesstrategi, der baserer sig på det, Kina altid har haft – nemlig volumen, størrelse og en stor befolkning. På ti år har Kina oprettet næsten 450 Confucius institutter. Det er rigtig mange. I de næste ti år vil Kina formentlig vurdere, hvilke Confucius institutter, der fungerer godt, hvilke der ikke gør det og justere. Det er ligesom historien om forskellen på innovation i Vesten og Kina. Når vi i Vesten allokerer vores ressourcer til innovation, udvælger vi omhyggeligt nogle få og giver støtte. I Kina sætter man titusindvis i gang med at gøre det samme i forventningen om at nogle få rammer plet.

Til sidst om navnet Confucius. Mange vil vide at Confucius var en kinesisk filosof, tænker og lærer, der døde 479 fvt. På kinesisk hedder han hr. Kong eller Mester Kong – Kongzi. ”Confucius” er et navn som de jesuitiske misssionære opfandt på latin i 1600-tallet. På sammen måde blev filosoffen hr. Meng til Mencius på latin. På dansk har Confucius altid heddet Konfutse, direkte afledt af det kinesiske Kong-Fu-Zi – søn af hr. Kong. Med den store engelsksprogede dominans i Danmark har vores institut kun et navn på engelsk, Copenhagen Business Confucius Institute. Var Danmark et større sprogområde ville navnet have været Konfutse instituttet for erhverv på Københavns Handelshøjskole.

 Carsten Boyer Thøgersen er leder Copenhagen Business Confucius Institute.

Kinabladet.dk har et fast panel af klummeskribenter, der løbende kommenterer på et aktuelt emne i Kina. Alle klummeindlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.