Kim Rathcke Jensen – om livet som journalist i Kina

Foredrag med Kim Rathcke Jensen – om livet som journalist i Kina

Torsdag den 14. september 2017, kl. 19.30

Det var en kold dag i marts 2008, da Kim Rathcke Jensen landede i Beijing. Her skulle han bo og arbejde som korrespondent i Kina. Det gjorde han frem til 2017, hvor han vendte hjem til Danmark. I foredraget vil han fortælle om, hvordan Kina og kineserne forandrede sig i de 9 år. Og om hvordan det er at arbejde som udenlandsk journalist i Kina. Kim rapporterede først for Berlingske og derefter for Politiken. Det meste af tiden boede han i Beijing og de seneste par år i Hong Kong.

Kim har rejst over hele Kina og har interviewet gadefejere, milliardærer, kulminearbejdere, digtere, fabriksarbejdere, folkeskoleelever, fårehyrder, partimedlemmer, advokater og risbønder og hundredvis af andre kinesere. Fra alle dele af
samfundet. Fra alle kroge af Kina.

Kim er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2003 og tog i 2007 en bachelor i kinesisk sprog, kultur og samfund fra Aarhus Universitet og Nanjing Universitet.