Den første telegrafkodebog på kinesisk

Af Henrik Strube

For 145 år siden i maj måned 1871 blev den første bog, med kinesiske telegrafkoder trykt og udgivet i Shanghai af det danske firma Store Nordiske Telegraf-Selskab.
Ved en overdragelsesceremoni i maj måned 2015 blev der i Asia House på Indiakaj  i København overdraget en original udgave af den første kinesiske telegrafkodebog til Shanghai Telecom Museum i det tidligere hovedkvarter for Store Nordiske Telegraf-Selskab i Shanghai (大北电报公司 Dabei Diànbào Gōngsī).

I dag findes der kun to tilbageværende eksemplarer af de originale telegrafkodebøger på kinesisk. Det ene findes på Rigsarkivet i København og det andet, der først dukkede op i 1976, er efter overdragelsesceremonien afleveret til Shanghai Telecom Museum i selvsamme bygning, hvor GN Store Nord i sin tid havde sit hovedsæde. Kodebogen repræsenterer starten på et stort dansk erhvervs-eventyr med åbning af telegrafforbindelsen til Kina i 1871. Den første telekommunikations teknologi var telegrafen  – og det var lige så stort, som da internettet kom frem i vor tid – som på et afgørende punkt hjalp det kinesiske sprog ind i den moderne telekommunikationsalder.

Ved overdragelsesceremonien, der var arrangeret af Copenhagen Business Confucius Institute, blev historien om den kinesiske telegrafkodebog udrullet, blandt andet af direktør for Confucius Instituttet, Carsten Boyer Thøgersen.

Telegraflinjer fra København gennem zarens Rusland til Kina.

Elektrisk telegrafi blev den kommunikationsform, som fik størst betydning efter at H.C. Ørsted i 1820 havde påvist elektromagnetismen. I 1838 havde amerikaneren Samuel Morse udviklet en kode, som byggede på prikker og streger, den såkaldte morsekode, der oversætter latinske bogstaver og tal (morsealfabetet), og som vandt udbredelse verden over. I 1865 besluttede The International Telegraph Union i Paris at bruge morsesystemet som standard verden over.

Det Store Nordiske Telegrafselskab havde i 1869 opnået den russiske zars tilladelse til at lægge telegrafkabler fra det russisk kontrollerede Manchuriet nord for Kina til Shanghai og Japan. Selskabets direktør C.F. Tietgen øjnede nu muligheden for at få skabt en telegrafforbindelse hele vejen fra Europa gennem Sibirien til Kina og Japan. Selskabet konkurrerede med andre selskaber om at komme først med en telegraflinje fra Europa til Fjernøsten samtidig med, at den kejserlige kinesiske regering var fjendtligt indstillet overfor moderne kommunikationsmidler. Det danske marineministerium havde derfor stillet fregatten Tordenskjold til rådighed for Store Nordiske Telegrafselskab under kabellægningen til søs.

I 1871 oprettede Store Nordiske verdens første telegrafforbindelse til Kina, men det var først ti år senere i 1881, at den kinesiske regering anerkendte det danske telegrafselskab i Kina.

Mange havde forsøgt at løse problemet med at kunne morse på kinesisk, men C.F. Tietgen var klar over, at for at få telegrafien udbredt i Kina, var det nødvendigt at kunne telegrafere på kinesisk, og at det var en stor udfordring at skulle udforme en rationel metode til repræsentation af kinesiske tegn. Tietgen fik kontakt med den danske astronom Hans Schjellerup (1827-1887), professor i astronomi og lærer ved Polyteknisk Læreanstalt under Københavns Universitet, der – for at dygtiggøre sig i astronomi – havde læst arabisk og kinesisk.

Schjellerup havde udvalgt 5454 kinesiske tegn der var opdelt efter tegnenes radikal, en metode der på en slags alfabetisk måde kategoriserer tegnene efter antal strøg i tegnet. Når man skal slå op i opslagsværker, som leksikon, ordbøger og deslige, finder man det kinesiske ord efter tegnets radikal. For eksempel er radikalen i tegnet 好(hao)  女, der består af 3 streger og det samlede antal streger i hele tegnet 好 er 6.

Schjellerup udtænkte et system, hvor hvert kinesisk tegn var opdelt efter tegnets radikal, og hvor han havde nummereret stregerne fra 0 til 9.
Hvordan Schjellerup havde nummeret stregerne, har ikke kunne opklares, men princippet er det samme som i det senere udviklede ”fire hjørner metode”. 
Et kinesisk tegn blev inddelt i fire hjørner:øv. øh, nv og nh, der står for øvre, nedre, venstre og højre hjørne, hvor den udvalgte streg i firkanten har fået et tal.
F.eks. har den røde vandrette strøg,  der går igen i øv og øh fået nr.1, den lodrette gule i nv har fået nr. 6,  og den lodrette grønne i nh har fået nr. 7. Selve det kinesiske tegn kan nu omskrives til en kode med fire tal fra 0001 til 9999.

Tegnet 好 vil således have koden 1167, og for eksempel sætningen 中文信息 (Zhongwen Xinxi), som betyder “kinesisk information”, gengives med de fire tegn i morsekoden som 0022 2429 0207 1873. Selv om der er over 50.000 kinesiske tegn, dækker de 6.000-7.000 omkring 99,9 procent af de tegn, der bruges i Kina dengang som nu.

Et eksempel fra den første originale kodebog viser, hvordan en kinesisk telegrafist skulle finde koden for tegnet 好. Først findes tegnets radikal som er 女, derunder finder man så tegnet 好, der har koden 1167.

Selvom Schjellerup havde opfundet systemet, skulle det udvikles yderligere for at kinesiske forretningsmænd kunne bruget det effektivt. C. F. Tietgen havde overtalt løjtnant E. Suenson, adjudant hos marineminister general Waldemar Rudolph Raasløff, til at søge orlov for som direktør at drage til Kina og organisere telegraftjenesten for den i Danmark stiftede virksomhed, Store nordiske Kina, og Japan Extension Telegrafselskab. Da Suenson ankom til Shanghai, ansatte han den franskfødte telegrafbestyrer S. A. Viguier i 1871 til at videreudvikle systemet og få udarbejdet en kinesisk telegrafkodebog trykt på kinesisk og med tal koder, baseret på Schjellerups udtænkte system.

I starten anvendte Store Nordiske Telegrafselskab næsten kun udenlandske og danske telegrafister, men selskabet bestræbte sig hurtigt på at få ansat lokalt personale, der blev oplært og uddannet i telegrafi. Allerede i det første år var 20 procent af alle sendte telegrammer på kinesisk.

De kinesiske kodebøger blev i starten kun trykt i få eksemplarer og blev efterfølgende løbende udskiftet med nye reviderede udgaver og i stadig større oplag. For at undgå, at der skete misforståelser, blev de gamle kodebøger destrueret, når de nye reviderede bøger kom frem. Som tidligere nævnt formodes det, at der i dag kun findes to eksisterende komplette bøger af den første originale telegrafkodebog på kinesisk fra 1871, hvor den ene opbevares i Rigsarkivet, og den anden dukkede op i 1976. 

Det var den danske sinolog Bo Gregersen, der i et antikvariat havde fundet og købt det andet eksemplar, som senere blev videregivet til den i Hong Kong bosiddende danske forfatter Henning Høeg Hansen og efterfølgende overdraget til Politikens asien korrespondent og tidligere redaktør af Kinabladet Flemming Ytzen. Han donerede bogen til Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) i København. Sammen med NIAS’ kinesiske samarbejdspartner i Kina Fudan Universitet blev det besluttet at overdrage bogen til Shanghai Telecom Museum.

Da computerne i 1980erne kom frem tænkte mange, at det nu var slut med de gamle støvede kinesiske tegn, så gik man tilbage til Schjellerups system og udviklede det til et computersprog på kinesisk.

I dag er det kineserne, der hjælper Danmark med den nyeste kommunikations teknologi da TDC har valgt den kinesiske mobiludstyrsproducent Huawei til at bygge og drive den danske virksomheds mobile netværk. Fra den 1. marts 2014 og seks år frem skal Huawei levere udstyr til og drive TDC’s landsdækkende mobilnetværk, og skal sørge for, at alle afkroge af kongeriget bliver dækket med en 4G-forbindelse, som TDC er forpligtet til at udbyde inden 2015.

Aftalen har en værdi på i alt ca. fire milliarder kroner over seks år. Hvor det før var kinesernes frygt for den nye teknologis indtog  i 1869, er det nu  Huaweis indtog, der skaber bekymring i Danmark. Sådan kan historien gentage sig.