Foredrag: Republikken Kina og Taiwan – historie, status og perspektiv

DATO: ONSDAG 2. NOVEMBER 2022, KL. 19:30-21:30

Carsten Boyer Thøgersen, tidligere kontorchef i udenrigsministeriet og generalkonsul i Shanghai og Guangzhou.

Peter Harmsen, forfatter og journalist. Kina- og Asienkorrespondent for Weekendavisen siden 2007 og bureauchef for det franske nyhedsbureau AFP i Taiwan fra 2009 til 2013.

Ma Ying-jeou (venstre) og Xi Jinping (højre) på et møde i Shanghai 2015. Foto: Wikicommons 

Carsten Boyer Thøgersen: Efter Den anden verdenskrig gav det internationale samfund suveræniteten over Taiwan tilbage til Republikken Kina. I 1949 valgte Republikken Kina under (KMT) at fortsætte borgerkrigen mod Kinas kommunistiske parti (KKP) fra øen Taiwan. På fastlandet oprettede KKP Folkerepublikken Kina. Frem til 1990’erne hævdede både KMT og KKP at repræsentere hele Kina. Konflikten over Taiwanstrædet er en borgerkrig, der endnu ikke er formelt afsluttet.

Peter Harmsen: Det fremtidige forhold mellem Folkerepublikken Kina og Taiwan er mere usikkert end nogensinde. Kina har forsøgt sig med alt for at gennemtrumfe en politisk union: guleroden under Taiwans Kina-venlige præsident Ma Ying-jeou og kæppen under de Kina-skeptiske præsidenter Chen Shui-bian og Tsai Ing-wen. Intet virker. Nu kommer invasionen af Ukraine og gør situationen endnu mere kompleks.

Sted

Forsamlingshus, Onkel Dannys Pl. 5, 1711 København

Pris for entré 

Medlemmer 20 kr. Gæster 40 kr. Prisen blev betalt ved døren kontant eller med Mobile Pay

Tilmelding påkrævet

Pladsbegrænsning, tilmelding foregik efter først til mølle-princippet.

Tilmeldte modtog på mail artiklen Folkerepublikken og republikken Kina af Carsten Boyer Thøgersen efter tilmeldingsfristen den 30.10. Artiklen blev udgivet med Kinabladet nr. 89 (2022).

50/50 pladser optaget