Proformaægteskab vinder frem blandt homoseksuelle i Kina

Af Anna Davidsen Buhl 

Proformaægteskab er et voksende fænomen blandt kinesiske homoseksuelle, der forsøger at navigere i spændingsfeltet mellem familiens forventninger og deres egne ønsker.

For nogle kinesiske homoseksuelle er proformaægteskab en måde at kunne bevare deres homoseksuelle relationer uden uoverskuelige sociale konsekvenser. (Foto: RODNAE Productions via Pexels)

Mange kinesiske homoseksuelle i dag står over for et svært dilemma. På den ene side står ønsket om at følge sine drømme og udleve sin identitet. På den anden side lurer et enormt pres fra familie og samfund til at passe ned i traditionelle normer for ægteskab, børn og familieliv. Presset for at blive gift er allestedsnærværende, når man er en ung kineser på vej ind i voksenlivet, og det kan være svært at forene med et ønske om at søge kærligheden på sine egne præmisser. Denne svære balancegang har fået nogle homoseksuelle i Kina til at finde en helt ny vej: at gifte sig med hinanden.

Denne praksis har været kendt i Kina siden slutningen af 1990’erne og kaldes xinghun (形婚), eller på dansk proformaægteskab. Med internettets opblomstring er det blevet endnu lettere at finde en proformapartner, og adskillige datingsider til formålet er opstået over de seneste år. Blandt dem er hjemmesiden Chinagayles.com, der har eksisteret siden 2005 og huser over 400.000 profiler. Her søger titusindvis af kinesiske homoseksuelle efter en partner af det modsatte køn, som de kan blive gift med – alt sammen for at få det til at se ud, som om de har et traditionelt, heteroseksuelt forhold.

På mange måder minder disse profiler om almindelige datingprofiler. Folk angiver deres alder, bopæl, højde, indkomst mm. og går op i partnerens personlighed, udseende, arbejde og øvrige kvaliteter. Men frem for at finde et romantisk kærlighedsmatch er formålet et formelt ægteskab, der giver omverdenen indtryk af, at man er heteroseksuel, selvom man ikke er det.

Der er mange måder at være proformagift på. Nogle bliver venner med deres proformapartner, bor sammen, får måske børn sammen og opbygger et liv sammen. Andre har brug for en partner, de kan fortælle familien om og tage med hjem til nytår en gang om året, og ellers vil de egentlig helst have så lidt som muligt med hinanden at gøre. Atter andre bliver gift med det ene formål at lade sig skille igen – og dermed i det mindste kunne sige, at de prøvede. Nogle har endda en form for ‘usagt aftale’ med deres forældre om, at de godt er klar over, at ægteskabet er proforma, og deres barn i virkeligheden er homoseksuel – men så længe billedet af den traditionelle familie opretholdes, lader de, som om de ikke ved det.

Der kan være mange forskellige grunde til at vælge et proformaægteskab. Men alligevel er der nogle tendenser, der går igen blandt rigtig mange af dem, der søger en proformapartner. På baggrund af en analyse af ordfrekvenser i profilerne på proformadatingsiden Chinagayles.com vil jeg her præsentere nogle af de vigtigste.

Homoseksualitet i Kina
For at forstå fænomenet proformaægteskab må vi først se på forholdene for homoseksuelle i Kina. De seneste årtier er der ligesom i resten af verden sket en stigende accept af homoseksualitet i det kinesiske samfund. Det officielle Kinas nuværende tilgang til homoseksualitet kaldes populært “de tre ‘ikke’r” (sanbu  三不): “støtter det ikke, er ikke imod det, tilskynder det ikke” (buzhichi, bu fandui, bu guli  不支持、不反对、不鼓励). Der er ingen love, som forbyder homoseksualitet eller sex mellem personer af samme køn – den seneste paragraf, som blev brugt til at retsforfølge homoseksuelle, blev afskaffet i 1997. Dog har homoseksuelle ikke de samme rettigheder som heteroseksuelle i forhold til for eksempel ægteskab, som ikke er muligt mellem personer af samme køn.

Selvom der ikke er nogen love imod homoseksualitet, er diskrimination og social stigmatisering stadig hverdag for mange homoseksuelle i Kina. Blandt mange hersker stadig en forestilling om, at homoseksualitet er en perversion, og ifølge en undersøgelse om LGBT-forhold i Kina fra 2016 har kun omkring 15 % af kinesiske homoseksuelle fortalt deres forældre om deres seksualitet.

På trods af dette er der i løbet af de sidste 15-20 år opstået et levende LGBT-miljø i Kina, især blandt ungdommen. Meget af miljøet foregår på nettet, hvor LGBT-personer mødes i online-fællesskaber og på subtil og kreativ vis udfordrer det etablerede samfund. Blandt andet har kinesiske homoseksuelle med en vis humor ‘lånt’ begrebet tongzhi (同志), kammerat, fra kommunistlingo, idet det også er et ordspil på det kinesiske ord for homoseksuel, tongxinglian (同性恋). Desuden findes forskellige grupper af aktivister, der kæmper for seksuelle minoriteters rettigheder, og i 2009 blev der for første gang afholdt pride i Shanghai.

Dog har der også været flere tilbageslag de seneste år. I efteråret 2021 iværksatte myndighederne en pludselig nedlukning af en række LGBT-WeChat-grupper, og Shanghai Pride måtte i 2020 dreje nøglen om efter pres fra de lokale myndigheder. Situationen bølger altså frem og tilbage og er fortsat et omstridt terræn, hvor kinesiske homoseksuelle kæmper for deres plads i et landskab, der i høj grad er styret af traditionelle familieværdier.

Ægteskabspres
Der er ingen tvivl om, at presset for at blive gift er en af de helt store årsager til at indgå proformaægteskab for mange homoseksuelle kinesere. Selvom der er sket mange forandringer hvad angår eksempelvis social accept af skilsmisse og sex uden for ægteskabet, spiller ægteskab stadig en helt central rolle i det kinesiske samfund. Af mange opfattes det som den afgørende kernebegivenhed i en persons liv og den største forpligtelse, du som søn eller datter har over for dine forældre. For nogle kan presset for at blive gift være så allestedsnærværende, at forældre og andre familiemedlemmer konstant spørger ind til ægteskab eller endda arrangerer blind dates for deres børn i forsøget på at finde en partner til dem.

Familiens centrale betydning i Kina kombineret med et fokus på gruppens behov frem for individet betyder, at børnenes livsvalg ikke ses som en privat sag, men som noget, der påvirker hele familien og smitter af på familiens omdømme. Samtidig ligger det dybt rodfæstet i kinesisk kultur at føle en stærk forpligtelse over for sine forældre. Dermed bliver presset for at blive gift og indfri familiens forventninger endnu større.

Der er dog også over de sidste årtier foregået en markant individualiseringsproces i Kina, hvor det at forfølge sine egne drømme har fået en meget stærkere plads for især mange unge kinesere. Netop det er med til at gøre balancen mellem forskellige hensyn så svær for mange kinesiske homoseksuelle, der kæmper med familiens ønsker på den ene side og en stigende stræben efter egen lykke på den anden side.

Økonomi og stabilitet
Pres fra familien er ikke den eneste grund til at indgå proformaægteskab. Rigtig mange kinesiske homoseksuelle har økonomiske grunde til at blive gift eller ser ægteskabet som en måde at opnå stabilitet og ro i deres liv.

Ord som “arbejde” (gongzuo 工作), “stabil indkomst” (wending shouru  稳定收入), “uafhængig økonomi” (jingji duli  经济独立) og “ikke-kaotisk social omgangskreds” (bu hun quan  不混圈) går igen og igen i profilerne på Chinagayles. Særligt stabilitet synes at spille en afgørende rolle – ordet optræder i mere end 4 ud af 10 profiler.

Grundigt udsmykket bryllupsværelse. Ægteskab spiller en central rolle i det kinesiske samfund, og mange unge kinesere oplever et stort pres for at blive gift. (Foto: Anna Davidsen Buhl)

Flere forskere har observeret en tendens til, at homoseksuelle forhold i det kinesiske samfund ofte opfattes som ‘kaotiske’ eller ‘ustabile’ i sig selv – mens ægteskab ses som en stabiliserende faktor, der skaber trygge og faste rammer om en persons tilværelse. At blive gift kan derfor styrke følelsen af at leve et mere normalt, harmonisk og ‘stabilt’ liv.

Samtidig kan et ægteskab give økonomiske fordele, social status og være adgangsbillet til goder såsom boliger og forfremmelser. Især for kvinder ses ægteskabet ofte som en måde at sikre sig økonomisk, og der er ofte et stort pres på mandens økonomiske formåen – i proformaægteskaber såvel som i traditionelle ægteskaber. Når det romantiske aspekt er taget ud af ligningen, kan proformaægteskab i endnu højere grad blive til en slags forretning, der skal forhandles på plads. “Vi deler økonomien ligeligt, og du skal betale brudepengene tilbage til mig”, skriver en mandlig bruger på Chinagayles for eksempel. En anden skriver: “Jeg vil have børn, bagefter kan vi blive skilt eller bo sammen eller hver for sig. Hvis vi bliver skilt, er det mig, der får barnet.”

Uafhængighed fra forældre er et andet vigtigt gode ved ægteskab. For mange unge er ægteskabet en adgangsbillet til at flytte væk fra deres forældre og dermed have større mulighed for selv at bestemme over deres eget liv. Det kan for eksempel være besværligt at ses med en kæreste af samme køn, hvis man bor hos sine forældre. Ud over den fysiske uafhængighed kan ægteskab give en mental uafhængighed, idet forældrene ikke længere udgør ens primære familierelation, og man derfor i højere grad betragtes som et voksent individ med sin egen familie.

Traditionelle kønsroller
En interessant tendens i profilerne på Chinagayles er, at mange foretrækker en partner, der lever op til stereotype forestillinger om maskulinitet og femininitet. Kvindelige proformaægteskabspartnere skal helst være “feminine” (nüxinghua  女性化), for eksempel ved at have langt hår og ikke være “tomboys”, mens mandlige partnere helst ikke skal være for “kvindelige”.

Hvis man betragter proformaægteskabet som en form for skuespil, man spiller over for sin familie (eller familien spiller over for omverdenen), giver det mening, at man søger en partner, der passer ind i en klassisk forestilling og dermed udfylder ‘rollen’ som traditionel ægteskabspartner. Ønsket om en partner med et stereotypt kønsudtryk kan altså være et forsøg på at beskytte sig selv og gøre det mindre sandsynligt, at man vil ‘vække mistanke’ om ægteskabets egentlige baggrund.

Derudover kan en partner med et traditionelt kønsudtryk betyde, at ægteskabet føles mere almindeligt, sikkert og stabilt – også for proformapartnerne selv. Traditionelle normer for mænd og kvinders rolle i et ægteskab influerer også homoseksuelles partnervalg, selvom det er proformaægteskab.

Figur: Svar på spørgsmålet “Vil du have børn?” angivet af brugerne på Chinagayles.com. (Kilde: Forfatterens egen analyse)

Børn
Et af de helt store emner, når det kommer til proformaægteskab, er børn. Ordet bliver nævnt i mere end 6 ud af 10 profiltekster på Chinagayles og er det tredjemest forekommende ord overhovedet.

Mange unge kinesere oplever ud over ægteskabspresset et stort pres for at få børn. Børn er vigtige for at føre familienavnet videre og for at sikre forældrene økonomisk og socialt, når de bliver gamle. Af mange opfattes ægteskabet stadig som den eneste acceptable kontekst at få børn i, og samtidig er fertilitetsbehandling i Kina kun tilgængeligt for gifte par. Derfor kan ægteskab være en nødvendighed, hvis man har et ønske om at få børn – eller ens forældre har et ønske om børnebørn.

Spørgsmålet om børn er altså centralt – men det er også noget, der er stor uenighed om. Adspurgt direkte, om de vil have børn, svarer 41 % af sidens brugere, at det vil de gerne, mens 20 % ikke vil have børn. Disse tal dækker dog over en markant kønsforskel. Mens næsten halvdelen af mændene svarer, at de gerne vil have børn, og kun 13 % siger nej, er nej det mest populære svar for kvinder (se figur).

Traditionelt har der været et større pres på mænd end kvinder for at få børn og føre slægten videre. Derimod kan nogle kvinder være bekymrede for at få deres seksuelle og kropslige grænser overskredet. Forskellen i holdningen til børn korrelerer desuden med, at flere kvinder end mænd udtrykker et ønske om ikke at blande sig i hinandens liv (bu ganshe  不干涉) efter ægteskabsindgåelsen, og at omkring 33 % flere kvinder end mænd på datingsiden allerede har en kæreste af samme køn. At få børn med sin proformapartner binder som regel partnernes liv tættere sammen, og her er der risiko for, at det bliver sværere at opretholde en tæt relation til sin kæreste samtidig.

Dog er det ikke en universel tendens, at mænd vil have børn, og kvinder ikke vil. Omkring en fjerdedel af kvinderne på siden svarer, at de gerne vil have børn – og en hel del er usikre og har ikke besluttet sig endnu.

Komplekse overvejelser
Der kan altså være mange forskellige grunde for kinesiske homoseksuelle til at indgå proformaægteskab. Flere faktorer komplicerer beslutningen yderligere. For eksempel er der ikke nogen garanti for, at presset fra familien forsvinder, selvom man er blevet gift. Pludselig har man to forskellige forhold at passe og endnu flere familier, der skal gøres tilfredse. Måske kommer der nye forventninger om børn eller deltagelse i forskellige familiebegivenheder. Og måske er der også forventninger fra ægtefællen om, hvordan ægteskabet egentlig skal se ud, som parterne alligevel ikke var helt enige om eller kunne forudsige på forhånd. Desuden kan det være stressende og et stort mentalt pres at skulle holde en facade over for sine forældre og lyve om vigtige aspekter af sit liv.

En anden faktor er, at familienormer ikke er de eneste normer, der spiller ind. Fra LGBT-miljøer både i Kina og internationalt kan der være et ideal om, at man ‘omfavner’ sin identitet og springer ud over for sin familie i stedet for at ligge under for samfundets normer. Nogle kinesiske homoseksuelle ser proformaægteskab som noget, der er med til at gøre homoseksualitet endnu mere usynligt i Kina, og som dermed skader kampen for LGBT-rettigheder mere, end det gavner. De argumenterer for, at proformaægteskab taler ind i forestillingen om ægteskab som en nødvendig ramme om et godt liv og dermed er med til at understøtte de samfundsnormer, der gør proformaægteskab nødvendigt til at starte med.

Dog kan man også se proformaægteskab som en måde at forene samfundets forventninger med sin homoseksuelle identitet og give plads til begge dele. Frem for helt at opgive sine egne ønsker, fordi presset er for stort, har man med et proformaægteskab mulighed for at holde fast i sine homoseksuelle relationer uden uoverskuelige sociale konsekvenser. Dermed er proformaægteskab med til at skabe nye veje for kinesiske homoseksuelle til at navigere i spændingsfeltet mellem familiens forventninger og deres egne ønsker.

Anna Davidsen Buhl er bachelor i Kinastudier fra Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem i Dansk-Kinesisk Forening og medlem af Kinabladets redaktion.

Artiklen bygger på en analyse af ca. 60.000 datingprofiler fra hjemmesiden Chinagayles.com, som Anna Davidsen Buhl har foretaget i forbindelse med sit bachelorprojekt. Hun har analyseret profilerne digitalt ved at lave et computerprogram, der ved hjælp af sprogteknologi har fundet de tegnkombinationer, der optræder flest gange i profilteksterne. Disse resultater er desuden blevet opdelt efter køn. Derudover har hun lavet statistik over brugernes demografiske baggrund samt deres svar på forskellige spørgsmål relateret til proformaægteskab.