Kina-Danmark – lukke eller fortsat holde døren åben?

Af Jørgen Delman 

Det danske forhold til Kina er kommet under lup. Nye restriktioner på de danskkinesiske relationer har synlige effekter. Er Danmark ved at lukke ned?

Kritikken af Kina i den danske medieverden og blandt politikere er blevet voldsom og direkte. I december 2024 skruede statsminister Mette Frederiksen op for sin Kina-kritiske retorik og gav udtryk for, at Rusland, Iran, Nordkorea og til dels Kina udgør en akse af ”mørke kræfter”, der hader Vesten. Kina beskyldes for at stjæle vores viden og teknologi og underminere vores markeder med over-billige, statssubsidierede produkter. Siden 2019 har EU talt om Kina som en ’systemisk rival’. Hertil kommer Kinas – set fra EU’s og dansk side – tvetydige holdning til Ruslands krig mod Ukraine.

Den officielle danske tilgang bærer ikke kun EU’s stempel, den amerikanske revurdering af Kina under de seneste præsidenter har også haft stor betydning. USA’s ledelse ser Kina som en strategisk rival, der udfordrer USA’s sikkerhed, position som ene-supermagt og rollen som verdens førende økonomi. Med Trump-administrationens told- og handelskrig bliver tommelskruerne på Kina strammet yderligere.

I slipstrømmen af USA’s kritik og drakoniske tiltag og i samklang med EU har Danmark lagt nye begrænsninger på samkvemmet med Kina, mens Kina bedyrer sin fortsatte interesse i samarbejde (se interview med Kinas ambassadør andetsteds i Kinabladet nummer 98 – 2025).

I denne artikel ser vi på nogle nøgleområder i forholdet mellem Danmark og Kina for at belyse, om Danmark er ved at lukke ned for Kina.

Økonomiske relationer
Med en samhandel på omkring 155 mia. DKK var Kina ifølge Udenrigsministeriet Danmarks sjette største samhandelspartner i 2023, svarende til 4,3% af Danmarks udenrigshandel. Danmark havde en samlet eksport af varer og tjenester til Kina på godt 80 mia. DKK og en samlet import fra Kina på godt 74 mia. DKK. Danmark endte for første gang i perioden 2019-2023 med et handelsbalanceoverskud på 5,36 mia. DKK. I de fire år forud havde Danmark underskud hvert år i forhold til Kina – i 2022 på 14,623 mia. DKK.

Dansk Industri anfører imidlertid, at Danmarks handel med Kina er større, end hvad handelstallene viser. Beregninger på globale input-output-tabeller viser, at Kina og Hongkong har ca. 40 pct. større betydning for værdiskabelsen i Danmark, end hvad de rå eksporttal afslører. Det skyldes, at en del af vores eksport til andre lande videresælges til Kina eller forarbejdes til produkter, der ender i Kina.

Direkte danske investeringer i Kina lå på 38 mia. DKK i slutningen af 2023, og Kina var dermed nr. 12 på listen over danske investeringsdestinationer. Kinas direkte investeringer i Danmark var meget lavere – 1 mia. DKK, hvilket gjorde Kina til det 19. største investorland i Danmark.

I 2023 var der 480 danske datterselskaber i Kina, der beskæftigede 83.416 personer. I de seneste år har danske virksomheder dog skruet ned for antallet af udstationerede danskere. Ifølge ambassaden i Beijing var der 3.000 danskere i Shanghai før COVID, nu er der 300.

Den seneste undersøgelse fra Det Danske Handelskammer i Kina og Ambassaden i Beijing fra 2024 af stemningen hos 91 respondenter blandt 178 identificerede danske virksomheder i Kina viste, at et flertal mener, at den kinesiske økonomi er inde i en nedtur, som det vil tage år at vende.

Virksomhederne meddeler, at Kina ikke mere er så attraktiv en investeringsdestination som tidligere. Kun 17% regnede med at øge deres lokale investeringer. Samtidig anerkendte de dog, at det kinesiske marked fortsat har stor betydning for dem. 68% svarede, at deres Kina-operation er vigtig for deres globale virksomhed, og halvdelen noterede, at Kina er et af deres to vigtigste markeder. Samme andel regnede også med at øge deres kapacitet i Kina inden for de næste to år.

Selvom der er en vis nedgang og pessimisme, er Danmarks økonomiske relationer med Kina tydeligvis betydningsfulde for de dansk-kinesiske relationer.

Neddroslet myndighedssamarbejde
I forbindelse med statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Kina i 2008 underskrev Danmark og Kina en aftale om et ’omfattende strategisk partnerskab’, en diplomatisk relation som angiveligt hører til i toppen af hierarkiet i Kinas udenrigspolitiske relationer.

2008 underskrev Danmark og Kina en aftale om et ’omfattende strategisk partnerskab’, en diplomatisk relation som angiveligt hører til i toppen af hierarkiet i Kinas udenrigspolitiske relationer.

Danske og kinesiske myndigheder indgik efterfølgende et større antal konkrete samarbejdsaftaler, som spændte bredt fra sundhed og uddannelse/videnskab til landbrug/fødevarer og klima/energi. Ideen var at gøre offentlige myndigheder til operative diplomatiske aktører i relation til Kina.

Samarbejdsprojekter blev sat i gang. Mange af dem gik i dybden, var produktive og leverede gode resultater. Gennem projekterne fik myndigheder, embedsmænd og andre aktører i begge lande adgang til modpartens politisk-administrative maskinrum. Kina havde påviseligt stor glæde af at oversætte danske erfaringer med forskellige sektorpolitikker ind i den kinesiske sammenhæng, og nogle samarbejder bidrog tydeligt til den kinesiske reformproces.

Kursændring
På trods af COVID-pandemien, de tilspidsede geopolitiske konflikter og den danske nyvurdering af forholdet til Kina, består myndighedssamarbejdet fortsat, dog i beskåret form under et Green Joint Working Programme (2023-2026). Der er fokus på fortsat at styrke de økonomiske relationer, inklusive beskyttelse af intellektuelle rettigheder, og ellers på ”grønne” samarbejdsområder inden for klima og energi, miljø, vand, maritim virksomhed, fødevarer og landbrug, sundhed samt forskning, innovation og højere uddannelse til støtte for den grønne omstilling.

Begge landes regeringer giver udtryk for, at det beskårne samarbejde fortsat giver mening. For Danmark handler det om at være tæt på Kina i forhold til globale udfordringer, Kinas grønne omstilling og danske kommercielle interesser i Kina.

Der var stor opmærksomhed på danske kommuners og regioners venskabsrelationer med Kina i 2010’erne. Der blev afholdt fælles konferencer, udvekslet delegationsbesøg og lavet konkrete projektaftaler. I 2016 var der registreret omkring 35 venskabsaftaler mellem danske kommuner og regioner og deres kinesiske partnere. Hensigten fra dansk side var at udnytte mulighederne i Kinas urbanisering med fokus på bæredygtig byudvikling. Samtidig skulle samarbejderne bane vejen for danske virksomheders adgang til det kinesiske marked. Disse aftaler eksisterer stadig, men relationerne er droslet voldsomt ned, og de fleste aftaler slumrer.

På trods af Mette Frederiksens tiltagende kritik af Kina, ønsker regeringen altså ikke at lukke døren til Kina. Derimod lyder der en opfordring til – med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens ord – at holde døren åben med en ny pragmatisk idealisme og realisme som værktøj. Dansk udenrigspolitik generelt skal gøres mindre skarpvinklet, mindre princip-rigid og mere diplomatisk, siger udenrigsministeren, som i øvrigt besøger Kina i forbindelse med 75-års jubilæet.

Fremtidskritiske teknologier defineret af EU: avanceret halvlederteknologi, AI, kvanteteknologi, bioteknologi, avanceret navigation og digitale teknologier, avanceret sensorteknologi, rum- og raketteknologier, energiteknologier, robotteknologi og autonome systemer, avancerede materialer, fremstillings- og genbrugsteknologier. (Kilde DEA 2025)

Kina på forkant
Kina er blevet en global leder inden for både grundforskning, anvendt forskning og teknologi. Kina kopierer ikke bare andre, som Mette Frederiksensagde for nylig. I 2022 stod Kina for en andel på 27% af den samlede produktion af videnskabelige artikler globalt. Kina har også taget førertrøjen inden for fremtidens teknologier. Tabel 1 fra den australske tænketank ASPI viser førende landes andel af global forskning inden for 64 fremtidskritiske teknologier. Kvantitativt har Kina tydeligvis overtaget lederskabet fra USA.

Kina er nået dertil gennem store investeringer i uddannelse, forskning og forskningsinfrastruktur, men også fordi landets forsknings- og uddannelsesinstitutioner har kunnet samarbejde med verdens førende universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder i årtier. Danske forskere og universiteter har også været med. Ifølge en rapport fra Tænketanken DEA fra 2025 har universiteterne indgået i hvert fald et par hundrede samarbejdsaftaler med kinesiske partnere.

2010 etablerede Danmark et universitetscenter i Beijing, Sino-Danish Center (SDC), med samtlige danske universiteter og Graduate University of Chinese Academy of Sciences som partnere. SDC tilbyder en række kandidatuddannelser for danske og kinesiske studerende inden for både natur- og samfundsvidenskaberne. SDC finansierer også PhD stipendier og uddannelse samt forskningssamarbejde over en bred kam.

Sam-publikationer
Danske forskeres samarbejde med Kina kan måles i antallet af sam-publikationer med forskere i Kina. Den seneste måling er fra Forum for International Koordination og Samarbejde (FIKS) under Forsknings- og Uddannelsesministeriet. FIKS understøtter universiteter og forskningsfinansierende fonde med at gennemføre nye retningslinjer fra maj 2022 for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. FIKS’ optælling viser, at i 2021-2022 udgjorde andelen af dansk-kinesiske sam-publikationer 9% af det samlede antal forskningspublikationer fra danske universiteter i perioden. Yderpunkterne var DTU med en andel på 17% og IT Universitetet med 1%.

Det gik hurtigt med at nå så høj en andel. En ThinkChina.dk optælling af Københavns Universitets sam-publikationer med kinesiske forskere i 2022 viste, at antallet af sam-publikationer bevægede sig fra omkring en halv procent af alle universitetets publikationer i 2000 til omkring 8% i 2020.

Vidensamarbejde under pres
Men nu er samarbejdet i tilbagegang. Flagskibsaktiviteter er blevet lukket. Københavns Universitet trak sig fra et center, som var oprettet på universitetet sammen med Fudan Universitet. Tre såkaldte Confucius-institutter på henholdsvis Aalborg Universitet, CBS og Musikkonservatoriet er også lukket fra dansk side. Nedlukningerne skyldes tydeligvis en skepsis over for disse institutters berettigelse og deres styreforhold – altså om Kina kunne udøve indflydelse gennem dem.

I 2024 lukkede Aarhus Universitet og kort efter også Københavns Universitet for et indtil da succesrigt samarbejde med Beijing Genomics Institute (BGI), en af verdens førende virksomheder inden for genomsekventering. BGI havde placeret sit europæiske hovedkvarter i København i kraft af et historisk godt forskningssamarbejde samt støtte fra danske forsknings- og udviklingsmidler. Ifølge danske medier skyldes lukningen et ændret sikkerhedsbillede og frygt for uetisk misbrug af data. Samtidig valgte Aarhus Universitet at forbyde alt forskningssamarbejde med Kina inden for genomsekventering.

På forkant med dansk sikkerhed
Alle universiteter skruer nu ned for samarbejdet med Kina, herunder for indskrivning af stipendiater finansieret af China Scholarship Council. Programmet mistænkes for at indskrænke de kinesiske stipendiaters akademiske frihed, fordi de pålægges ubetinget politisk loyalitet over for den kinesiske stat. Samtidig kan kinesiske sikkerhedstjenester udnytte stipendiaterne som kilder eller spioner i kraft af kinesisk sikkerhedslovgivning.

Neddroslingen af det videnskabelige og teknologiske samarbejde med Kina skal også findes i den ændrede vurdering af risici forbundet med fjendtlige staters hensigter – primært Rusland, Iran og Kina – fra USA’s, EU’s og den danske regerings side. Vores viden skal beskyttes mod spionage, ulovlig kopiering eller tyveri – specielt i henseende til viden og teknologier, som kan bruges militært. I princippet gælder det strengt taget alle fremtidskritiske teknologier. EU og den danske regering har gennemført en række tiltag i form af screening af investeringer, samarbejdsinstitutioner og/eller samarbejdsvirksomheder, nyansættelser, gæsteforskere og PhD studerende. De danske sikkerhedstjenester, specielt PET, har aktivt advaret om farerne ved samarbejde.

De retningslinjer, som FIKS nu arbejder på at gennemføre, er generelle og ikke specifikt møntet på Kina, men i kraft af det omfattende samarbejde med Kina er det her, de får størst konsekvenser i form af mulig udsivning af kritisk viden.

Tidligere har forskere i Danmark og deres arbejdsgivere i stort omfang negligeret sikkerhedsrisici i deres samarbejdsprojekter. Medierne har bragt eksempler på, at udenlandske forskere – også kinesiske – gennem tilknytning til danske universiteter eller virksomheder uretmæssigt har tilegnet sig videnskabelige resultater eller kommerciel viden.

Kombineret med de nye restriktive retningslinjer har den skærpede årvågenhed afstedkommet komplicerede administrative procedurer, som frister universiteterne til at afvise nye samarbejder frem for at substans- og sikkerhedsvurdere dem først. Som konsekvens bliver universiteter og erhvervsliv samt deres forskere både sikkerhedspolitiske frontlinje-aktører og videnskabsdiplomater i forhold til at sikre dansk viden. Erhvervslivet har været vant til det i mange år, men det er nyt for universiteterne, og det vil føre til en nedgang i samarbejder og sam-publikationer.

Langsom stigning i turismen
Turismen mellem Danmark og Kina faldt dramatisk under COVID og er siden vokset langsommere end forventet. Ifølge den danske markedsføringsorganisation VisitDenmark udgjorde antallet af turister målt i overnatninger fra Kina i 2023 kun en lille brøkdel af de 274.000, som var topniveauet i 2019. VisitDenmark har nu nedlagt sit kontor i Kina. Ukraine krigen har sat en bremse for internationale selskabers overflyvning af Rusland, og dansk rejseaktivitet til Kina er fortsat stærkt begrænset sammenlignet med 2019-niveauet. Antallet af danske turister forventes dog at stige, da Kina nu tillader besøg på op til tre uger uden visum.

Kulturen som murbrækker
Mens vi har set begrænsninger og indskrænkninger i vidensamarbejde, synes interessen for kulturelt samkvem at fortsætte – som Kinabladet også har beskrevet i tidligere numre. På tværs af kunstarterne opstår der til stadighed nye samarbejder mellem kunstnere, udstillingssteder, trupper, orkestre og lignende. Der oversættes stadig mere både klassisk og moderne litteratur begge veje. En del af disse aktiviteter finansieres af S.C. Van Fonden, uden hvis støtte aktivitetsniveauet ville være væsentligt lavere. Men der er også andre finansieringskilder,
herunder kinesiske, til finansiering af større nationale eller lokale projekter i Kina samt formidling af kinesiske kulturaktørers besøg i Danmark.

Truet samkvem?
Vilkårene for de dansk-kinesiske relationer har forandret sig radikalt de seneste år. Vi ser ikke ind i en bevidst afkobling, men den ændrede geopolitiske virkelighed gør relationerne ustabile. Målpindene flyttes hele tiden, ikke mindst af USA. De foranlediger også Kina til at lægge stadig flere restriktioner på os den anden vej.

I Danmark mindskes interessen for Kina, og den offentlige opinion synes negativ. Vi ser heller ikke mange opslag på danske job-portaler med Kina-indhold mere.

På det officielle plan er både Danmark og Kina interesserede i at opretholde meningsfyldte relationer, ikke mindst på grund af de gode historiske relationer og for at kunne agere i den nye geopolitiske virkelighed. Erhvervslivet siger klart, at Kina fortsat er en vigtig handelspartner og investeringsdestination, også i forhold til fremtidskritiske teknologier.

Men usikkerheden omkring samhandelsvilkår og udviklingen på det kinesiske marked er vokset. Danmarks situation er yderst kompliceret.

Døren holdes åben, men ikke så åben som tidligere.

Lige nu synes truslen om afkobling af vidensamarbejde at være den største udfordring. Kina er med i førerfeltet omkring udviklingen af fremtidens teknologier, og Kina er blevet en uomgængelig videns-stormagt. Selvom EU og Danmark ikke ønsker at afkoble vidensamarbejde med Kina, så synes det scenarie ikke usandsynligt. Hvis døren klapper i, vil det få betydelige konsekvenser fremover for Danmarks udvikling og ’grønne’ vækst.

Jørgen Delman er professor emeritus i Kinastudier på Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på
dynamikkerne bag politiske processer og forandringer i Kina. Medlem af bestyrelsen i Dansk-Kinesisk Forening. og redaktør af Kinabladet.