Kina-Salon og medlemsmiddag
DATO: TORSDAG DEN 2. OKTOBER 2025 KL. 17.30-20.00
Dansk korrespondent i Kina – Hvor svært kan det være?
Dansk-Kinesisk Forening lagde ud med et nyt arrangementsformat: Kina-Salon. Vi startede i forbindelse med en medlemsmiddag den 2. oktober 2025 på restaurant Ja Dimsum Sushi. Vi havde inviteret tidligere TV2-korrespondent i Kina, Casper Wichmann, til en samtale om journalistens arbejdsvilkår i Kina. Mette Brøndum fra Kinabladets redaktion – selv journalist – talte med Casper om hans oplevelser i Kina. Samtalen drejede sig om emner som: Hvordan blev man journalist i Kina? Hvordan arbejdede journalisten i Kina? Hvilke muligheder var der for journalisten, og hvilke begrænsninger? Hvordan blev journalistens arbejde styret af TV2 i Danmark? Hvordan brugte journalisten sine sproglige kompetencer og sin Kinaviden? Caspers største scoop? Historien vi ikke fik at se? Etiske overvejelser i journalistens arbejde.
Kina-Salon blev efterfulgt af en hyggelig medlemsmiddag i anledning af Mid-Autumn Festivalens ånd, hvor vi fejrede fællesskab, kinesiske smagsoplevelser og stemningen fra denne traditionelle kinesiske festival.
Sted
Ja Dimsum, Amagerbrogade 15, 2300 København.
Pris
250 kr. pr. person, inkl. te samt en lille øl eller sodavand.
