Ne Zha 2 – en tegnefilmssensation fra Kina

Af Tage Vosbein

I april passerede en kinesisk filmsensation næsten ubemærket gennem landet. I en enkelt uge kunne man opleve Ne Zha 2 – Dæmonungen skaber kaos i havet (哪吒2·魔童闹海), der ikke blot er den mest solgte animationsfilm nogensinde, men også den mest indtjenende film i Kinas historie.

Filmens forgænger Ne Zha 1 – Dæmonungen kommer til verden, hittede i Kina i 2019, men blev næsten ikke bemærket i Vesten. Succesen skabte det økonomiske fundament for toeren, som har været enormt ressourcekrævende. 4000 animatorer, lydfolk, teknikere, skuespillere mm. fra 138 animationsstudier har været involveret i arbejdet med filmen frem til nytårspremieren 2025.

Ne Zha – en diabolsk og oprørsk lille bandit – er måske ikke det meme, man umiddelbart vil forvente fra Kina, men udover succesen ved billetlugen er salget af småfigurer, samlerkort, tøj med logoer, badges, klistermærker osv. gået helt amok.

Indtryk af filmen

Filmen er på det store lærred en overvældende visuel oplevelse – man sidder igen og igen fuldstændig paf. Det er animationskunst i streg og farver, som ikke er set før. Lydsiden er ikke noget, man lige overhører, og for det kinesiske publikum er der mange sproglige godbidder, bl.a. ved brug af dialekter.

Historien i filmen er en udfordring for os, der måske ikke er så velbevandrede i den mytologiske baggrund, men den kan sagtens nydes alligevel, og der er masser af forklaringer at hente på nettet. I Øst- og Sydøstasien er historierne om Ne Zha nærmest folkeeje og har afsted-kommet stribevis af film, teater, opera, tv-serier og animationsfilm.

Baggrunden i kinesisk mytologi

Kinesisk mytologi er i Vesten mest kendt fra romanen Rejsen mod Vest (ca.1592) med Abekongen, der under Tang-dynastiet (618-907) ledsager en buddhistisk munk på rejsen til Indien og undervejs kæmper mod snesevis dæmoner – en af dem er faktisk Ne Zha.

Men Ne Zhas historie går meget længere tilbage og findes op igennem historien i mange variationer. Ne Zha, som i dag er en beskyttende gud med templer mange steder i Kina, har rødder helt tilbage til indisk mytologi, hvor han hed Nalakuvara og var søn af rigdommens gud. Importeret til Kina med buddhismen og blandet sammen med daoismen blev han efterhånden gjort til søn af den nordlige himmelske konge, og hans navn blev ved lydefterligning til Ne Zha. En uregerlig dæmon som også er en beskyttende kraft.

I dag kendes fortællingen bedst fra en roman fra ca. år 1600: Fortællingen om registeret over de udødelige guder (Feng shen yanyi 封神演义 – på engelsk kendt som The Investiture of the Gods.) Det er en fabel om kampen mellem dynastierne Shang og Zhou omkring år 1000 fvt., som blandes sammen med stridigheder blandt guder, dæmoner og udødelige. På bedste kinesiske vis blander historien folkereligion, animisme, daoisme, buddhisme og konfucianisme sammen i en guddommelig rodebunke.

Filmens historie er blevet kritiseret for at være for indviklet, men ved at sætte sig ind i nogle få elementære temaer er det fuldt ud muligt at nyde filmen.

Helt grundlæggende i Ne Zha-filmenes univers er spændingen mellem skæbne og frigørelse. Et af de mest populære citater på nettet er fra Ne Zha i den første film (2019): ”Jeg bestemmer min skæbne, ikke himlen (我命由我不由天).” Det er et gammelt daoistisk citat, som mindst går tilbage til Song-dynastiet (960-1279). Men det har klart givet genklang i nutidens Kina.

Det kan måske undre, at oprørere som Abekongen og Ne Zha kan have så fremtrædende en plads i kulturbilledet i det moderne Kina og ligefrem være officielt accepterede. En forklaring kan være, at der er en dobbelthed i den kinesiske tradition mellem lydighed og oprør. I sin meget skematiske form rummes den i den gamle ide om himlens mandat: herskeren skal levere til folket – gør han det ikke, er oprør berettiget.

Der er mange, som ser et storpolitisk budskab i filmen, og der er bestemt elementer, der peger den vej, men instruktøren – Yang Yu, med kunstnernavnet Jiaozi (Dumpling) – har afvist at kommentere på filmens budskab.

Manden bag

Instruktør Yang Yu giver i de to Ne Zha-film sin helt egen tolkning og videreudvikling af myten, hvor kampen mod en forudbestemt skæbne er helt central. Han er selv et eksempel på “den kinesiske drøm” – fra enkle kår til succes. Han blev uddannet som farmaceut, men skiftede hurtigt til sin virkelige interesse – tegnefilm. I flere år lærte han sig animationsteknik, indtil han i 2009 fik et gennembrud med en kort anti-krigsfilm, som vandt flere internationale priser. Efter hans far tidlige død støttede hans mor ham trofast på trods af svære økonomiske vilkår, og et af de temaer, han tilføjer til myten om Ne Zha, er familiesammenhold og respekt – det gode gamle konfucianske xiao (孝).

Han vedgår åbenlyst sine internationale inspirationskilder, som spænder vidt og bl.a. omfatter Disney, Pixar, de store japanske anime-kunstnere og Hongkongs kongfu-film. Men han er meget bevidst om, at han vil skabe en original kinesisk tradition i både form og indhold. Han forsøgte på et tidspunkt at inddrage etablerede udenlandske animationsstudier, men brød samarbejdet, fordi de efter hans opfattelse ikke forstod den kulturelle baggrund eller den samlede idé med projektet.

Kinesisk blød magt

Kina har i mange år uden de helt store resultater satset på at udvikle blød magt (soft power), men i den seneste tid har der været en række eksempler på internationale kulturelle gennembrud, som interessant nok ikke er udsprunget fra det officielle Kina – her i blandt Ne Zha 2.

Et andet internationalt gennembrud var udgivelsen af det kinesisk-producerede computerspil Den sorte myte: Wukong i 2024. Det er interessant at sammenligne med, hvordan Netflix’ serie Tre-legeme problemet (marts 2024) næsten helt vestliggjorde Liu Cixins oprindelige historie for at gøre den mere spiselig uden for Kina – selv om der allerede fandtes en fremragende tilsvarende kinesisk TV-serie. Wukongs succes er derimod helt skabt i Kina og solidt baseret på kinesisk mytologi og tankegods.

I januar i år fik truslen om et forbud mod TikTok i USA en uventet effekt. Titusindvis af amerikanske (og andre) brugere valfartede til det kinesiske sociale medie Xiaohongshu (小红书), og der opstod en bølge af interaktion mellem de såkaldte TikTok-flygtninge og kinesiske internetbrugere. Så kom DeepSeek- chokket, da det Hangzhou-baserede firma af samme navn lancerede en avanceret AI-chatbot af samme kvalitet som de kendte amerikanske chatbots.

Et af de seneste skud på stammen er Labubu-fænomenet. Små stofduk-ker med inspiration fra nordiske drillenisser blev et kæmpehit i 2022 i Kina for firmaet Pop Mart, og i 2025 spredte de sig globalt. Labubu’erne minder om Ne Zha, sataniske og charmerende, farlige men lykkebringende.

Blød magt er mange ting og bestemt også afhængig af mere hårdtslående faktorer, som økonomisk indflydelse og geopolitisk tyngde. Begge dele er voksende for Kinas vedkommende, så der er nok mere blød magt på vej.

Filmen bør absolut ses på det store lærred, men på YouTube kan man dog danne sig et indtryk.

Tage Vosbein er mag.art. i sinologi og medlem af Kinabladets redaktion.