Livets snørklede vej i Kina og Danmark

Af Jimbut/Jun Feng

Nysgerrighed, passion, entreprenørsind og ekstrem flid har formet Jimbut som nydansker. Han bringer dansk kultur til Kina og giver uafhængige kunstnere fra Kina en platform, hvor de kan vise deres værker i verden uden for Kina.

Jeg blev født i Shanghai i 1965. Da jeg var færdig på gymnasiet i 1982, begyndte jeg at studere matematik på Shanghai Normal University. Selvom jeg læste matematik, var min største passion poesi, og under pseudonymet Jimbut blev jeg en kendt skikkelse inden for Kinas undergrundspoesi. Jeg dimitterede med en bachelorgrad i matematik i 1986.

I 1987 ransagede politiet mit hjem i Shanghai og tog mig med til politistationen på grund af et 11.000 vers langt kærlighedsdigt, jeg havde skrevet til en pige, som jeg var forelsket i. For at undgå politiets chikane flygtede jeg fra Shanghai. I 1988 åbnede jeg sammen med nogle venner et anarkisthotel i Xishuangbanna, nær den kinesisk-burmesiske grænse i Yunnan-provinsen. Da hotellet gik fallit, blev jeg buddhistisk novice munk og bosatte mig i Guanghua-templet i Fujian.

Politichikane i templet tvang mig dog til at vende tilbage til det kinesisk-burmesiske grænseområde i februar 1989. I april krydsede jeg grænsen og vandrede gennem Burma til Thailand. I 1990 købte jeg et falsk laotisk statsborgerskab af en laotisk embedsmand, hvilket førte til, at jeg blev fængslet i Laos i november samme år. I slutningen af 1991 kontaktede UNHCR mig i fængslet i Vientiane. Med deres hjælp kom jeg til Danmark på et tidspunkt, hvor landet stadigvæk tog imod kvoteflygtninge uden særlige krav.

Jeg ankom til Danmark den 13. marts 1992.

Kierkegaard er ikke østriger
I Odense gik jeg i gang med at lære det danske sprog. Da jeg forlod Kina i 1989, var der endnu ikke oversat eller udgivet nogen af Søren Kierkegaards værker. Men allerede i 1985 var jeg stødt på en passage fra Enten-Eller i en kinesisk oversættelse af et essay af den amerikanske forfatter Joyce Carol Oates. Oates sammenlignede Kafkas fabel-passage “Sirenerne”:

“Dette er nattens forførende stemmer; sirenerne sang også på den måde. Det ville være uretfærdigt at tro, at de ønskede at forføre; de vidste, at de havde kløer og ufrugtbare livmødre, og det beklagede de sig højlydt over. De kunne ikke gøre for, at deres klagesang lød så smuk.”

med Kierkegaards passage i Enten-Eller om “Hvad er en Digter?”:

…“et ulykkeligt Menneske, der gemmer dybe Qualer i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik. Det gaaer ham som de Ulykkelige, der i Phalaris’s Oxe langsomt pintes ved en sagte Ild, deres Skrig kunde ikke naae hen til Tyrannens Øre for at forfærde ham, for ham løde de som en sød Musik. Og Menneskene flokkes om Digteren og sige til ham: syng snart igen; det vil sige, gid nye Lidelser maae martre Din Sjæl”.

Passagen gjorde et stort indtryk på mig dengang. Jeg huskede navnet 克尔恺郭尔 (den kinesiske oversættelse af “Kierkegaard” på det tidspunkt), selvom jeg ikke vidste, at det på dansk var “Kierkegaard”. Senere læste jeg, at han havde inspireret den østrigske filosof Wittgenstein og kom derfor fejlagtigt til at huske ham som østriger.

Da jeg ankom til Danmark, så jeg en dag navnet Kierkegaard i en boghandel i Odense. Jeg undrede mig over, hvordan der kunne være så mange værker af én person. Kierkegaard! Hvad var historien bag dette navn? Så gik det op for mig: Det var ham, 克尔恺郭尔! Han var dansk! Jeg købte snart hans samlede værker.

Selvom Kierkegaards tekster ikke blev brugt på sprogskolerne, skrev jeg alligevel hele Frygt og Bæven af med en fyldepen derhjemme. Derefter besluttede jeg mig for at læse filosofi.

Under mine mag.art.-studier ved Syddansk Universitet fra 1996 til 2002 fordybede jeg mig i flere af Kierkegaards værker. Da jeg afsluttede min uddannelse i 2002, havde jeg derfor et stærkt ønske om at oversætte Kierkegaards værker til kinesisk. I 2004 udgav jeg min første oversættelse af Kierkegaards værker i Shanghai: Begrebet Angest og Sygdommen til Døden. Mit navn stod sandsynligvis stadig på en sort liste hos politiet i Shanghai, og den kinesiske redaktør af bogen oplevede da også chikane fra politiet.

Nydansk kulturformidler
I 2009 udgav jeg en antologi med nistykker dansk dramatik, som jeg havde oversat til kinesisk, og jeg valgte at udgive i Beijing for at undgå problemer med politiet i Shanghai. Siden da har jeg altid kun udgivet mine oversættelser i Beijing.

I 2008 blev jeg inviteret til at deltage i en workshop kaldet “Nye stemmer” på Det Kongelige Teater i Danmark, der handlede om at få folk med anden etnisk baggrund til at skrive dramatik. På workshoppen skrev jeg stykket Gud Bevare Nydanskerne.

I stedet for at sidde og vente på, at nogen ville sætte det op, tog jeg sagen i egen hånd og stiftede Nydanskeren Jimbuts Kulturforening i 2009, godt hjulpet på vej af den danske dramatiker Gritt Uldall- Jessen. Vi fik projektmidler fra Statens Kunstfond, og stykket blev iscenesat i 2011 i Helsingør. Min kulturforening stod for produktionen. Manuskriptet udkom senere i 2023 på Lindhardt & Ringhof som e-bog.

I 2025 blev vores stykke Puden inviteret til at turnere i Chengdu og Beijing som en del af The Chengdu-Chongqing Theatre Festival og Beijing Fringe Festival, hvor det vandt prisen for bedste kunstneriske effekt. Vi har også været nomineret i 2022, 2024 og 2025 i kategorierne “Bedste manuskript efter udenlandsk forlæg” og “Årets særpris” af CPH Culture i Danmark. Vi vandt i 2022 og 2025.

Vi har siden 2009 organiseret et stort antal residency-ophold i Danmark for kinesiske kunstnere, dramatikere, iscenesættere, skuespillere, instruktører, en multimediekunstner og en dukkefører. Filminstruktør og scenekunstner Mu Wang kommer til Danmark i september 2026.

Den næste forestilling, som vores kulturforening sætter op, er Plantal Dreamland, der har premiere i april 2027 på Sydhavn Teater. Den handler om spørgsmålet om grøn teknologi, den høje CO2-udledning i Kina og Kina som Europas produktionsland.

Ud af aktivering som tømrer
Nu tilbage til den del af mit livsspor, der krydsede Kierkegaard. Jeg fik min mag. art i filosofi i 2002 og var arbejdsløs, selv om jeg i 2004 udgav min oversættelse af Begrebet Angest og Sygdommen til Døden på egen hånd. Derfor blev jeg sendt i aktivering som tømrer.

Men så fik jeg en dag i 2006 en e-mail fra Niels Jørgen Cappelørn, der spurgte, om jeg kunne oversætte Enten-Eller (som en del af en kinesisk Kierkegaard-antologi) for Søren Kierkegaard Forskningscentret (SKC). Jeg tog imod opgaven, og Niels Jørgen ringede til Odense Kommune og overtalte dem til at erstatte mit tømrerarbejde med oversættelsesarbejde som en del af min aktivering.

Jeg oversatte 1. bind af Enten-Eller og blev færdig med den under min aktivering, hvorefter jeg blev ansat af SKC til at oversætte 2. bind. Oversættelsen blev udgivet i Beijing i 2009.

Derefter har jeg oversat og udgivet seks ud af de ti bind i SKC’s antologi, mens jeg ved siden af har udgivet flere andre enkeltstående værker af Søren Kierkegaard. Samtidig har jeg oversat og udgivet Johannes V. Jensens Kongens Fald, Quist Møllers Cykelmyggen Egon og hundrede digte af Benny Andersen.

Man kan sige, at dette oversættelsesprojekt af dansk litteratur og arbejdet i min kulturforening har været den måde, jeg forsøgte at danne mig selv, og det har præget min nydanskhed.

Da Kierkegaard ofte henviser til Holberg i sine værker, fik jeg også en interesse for Holbergs komedier. Efter at jeg havde talt med dramatiker Gritt Uldall-Jessen, professor emeritus Knut Ove Arntzen og Søren Beltoft fra Statens Kunstfonds Litteraturcenter, begyndte jeg at oversætte flere komedier af Holberg: Jeppe på Bierget og Den Politiske Kandestøber. Gritt arrangerede en læsning af disse komedier i Beijing i 2017.

Derefter oversatte jeg Mascarade og Den Stundesløse, som blev opført som iscenesatte læsninger på Jinyu Teater i Beijing i december 2023, instrueret af Johan Sarauw og Kamilla Bach Mortensen, og så Erasmus Montanus i december 2025, instrueret af Kamilla Bach Mortensen, efter at jeg havde udgivet alle Holberg-stykkerne i antologien Jeppe på Bierget – Holbergs 5 komedier i Beijing i 2025.

Endelig var jeg med til at facilitere den første rigtige opførelse af Holbergs komedier i Kina nogensinde: I december 2025 præsenterede den kinesiske instruktør Shao Zehui Jeppe på Bierget på Beijing National Theatres Pioneer Theatre.

Mit værk
Når jeg nu tænker på alle mine år i Danmark og stiller mig selv spørgsmålet: Hvad giver det mig, når jeg er vært for kinesiske scenekunstnere i Danmark? Så kommer jeg frem til, at jeg er meget glad for at have muligheden for at give Kinas uafhængige kunstnere en platform. Gennem deres originalitet og uafhængige tankegang kan de præsentere Kinas uafhængige kunstneriske skaberkraft for det danske folk. Jeg var selv en gang en uafhængig kunstner i Kina.

Jeg er også stolt, når dansk scenekunst kommer til Kina. For jeg ved, at disse værker gavner kinesisk kunst – ikke kun ved at introducere dansk kunst, men også fordi jeg forestiller mig, at de danske værker vil inspirere kinesiske kunstnere og almindelige kinesere til at betragte deres liv på nye måder.

Hjemme er der, hvor jeg kan arbejde
Og hvad med min identitet og identitetsspørgsmålet i dag? I min ungdom skrev jeg digte for at udtrykke romantisk kærlighed og derefter for at beskæftige mig med de uudsigelige aspekter af min eksistens og skæbne. Jeg begyndte at oversætte Kierkegaard, fordi jeg rent faktisk nød det; jeg opdagede, at oversættelsen af Kierkegaard kunne blive mit arbejde. I dag har jeg fundet ud af, at det, jeg i sin tid søgte at finde gennem poesi, er noget, jeg kan finde i arbejdet med at oversætte Kierkegaard.

Min plan og mit ønske er at oversætte Søren Kierkegaards samlede skrifter – i alt 28 bind. De samlede værker udgør 16 af disse bind. Af de 16 bind har jeg udgivet otte, og yderligere cirka fem er færdige som manuskript, men er endnu ikke udgivet.

Folk opfatter måske udgivelsen af Kierkegaard i Kina som en aktivitet, der først og fremmest er gavnlig for
Danmark, da den udbreder dansk kultur i Kina. Men jeg mener, at den mest af alt er gavnlig for Kina. For i
Kina kan dem, der har brug for Kierkegaard, nu endelig finde ham. Ligesom jeg selv fandt ham.

Min barndom i Kina, min nysgerrighed og min ungdoms kritiske sans har dannet mig; derefter gav Danmark, denne halvfremmede kultur der tog imod mig, næring. Jeg har altid følt en taknemmelighed over for Danmark, netop fordi jeg ikke er en dansker, men en nydansker. Det, der betyder mest for mig ved Kina, er mine barndomsminder: saltet sojamælk (咸豆浆), forårsnudler (阳春面) og små wontons (小馄饨). Nu laver jeg selv nogle af disse retter i Danmark.

Når jeg rejser til Shanghai i dag, er jeg glad for at møde gamle venner; deltage i sammenkomster og festligheder. Men efter et stykke tid begynder jeg at savne mit arbejde med oversættelse og kulturformidling i Danmark. Arbejdet føles som mit hjem.

Jimbut og Gritt Uldall-Jessen har produceret talrige teaterproduktioner med deltagelse af både kinesiske og danske skuespillere, dramatikere og scenografer:

Kierkegaards Piller (Ny Aveny 2009) Boksen (Passage-festivalen 2014) De ligger godt i maven (Københavns Musikteater 2015) Fortællinger fra det uofficielle Kina (Passage-festivalen 2015) Købers paradis (Passage-festivalen 2016 // CPH Stage 2017) Fragtfrit (Passage-festivalen 2018) Digtning (CPH Stage 2019 // Dansekapellet 2019 / Godsbanen 2019) Ren Hang in Peace (R.H.I.P.) (Fotografisk Center 2022 // Galleri Image 2022) Puden (Aveny-T 2024) og senest Min forsvundne onkel (Faar 302 2025).