Menneskeskabt intelligens (AI) i Kina

Af Erik Baark

Kina har gjort store fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) i de seneste årtier. I januar 2025 kulminerede udviklingen med DeepSeeks lancering af en sprogmodel, der kunne konkurrere med ChatGPT. Det vigtigste er dog regeringens strategi om at integrere AI med robotter og automatisering, så 90 procent af Kinas økonomi i 2030 vil være AI-drevet.

Kunstig intelligens (AI) skaber stor debat – både på grund af de risici, der følger med nye teknologier, og de muligheder for økonomisk udvikling, de varsler. Kinas ledelse har i det seneste årti øget sin satsning på AI, og spørgsmålet er ofte, om USA eller Kina vil blive den førende AI-nation.

Jeg synes, det er forkert at betragte Kinas satsning som led i en “krig” mod USA – hvilke beviser er der for et kinesisk “angreb”? – eller en konkurrence, hvor det er uklart, hvornår nogen har “vundet”. Det er mere interessant at forstå forskellene mellem den amerikanske og den kinesiske tilgang, fordi de kan blive afgørende for, hvordan AI bliver anvendt i begge lande og resten af verden.

Først er det umagen værd at forstå, hvad AI står for. I Amerika og Danmark omtales teknologien som “kunstig” intelligens (artificial intelligence). I Kina hedder den rengong zhineng (人工智能), som mere ordret betyder “menneskeskabt intelligens”. Det kan se ud som sinologisk pedanteri at fremhæve forskellen, men jeg synes, de to udtryk indebærer en væsentlig meningsforskel.

De systemer, vi kalder AI, er skabt af mennesker – udviklet af Coca-Co-la-drikkende og pizza-spisende programmører i højteknologiske virksomheder. De er styret af algoritmer, dvs. instruktioner eller “opskrifter”, som programmører har udformet, og trænes med digitale data, der hovedsageligt hentes på internettet, hvor “fakta” er blandet med rent ævl produceret af mennesker.

Menneskeskabt “intelligens” er med andre ord behæftet med alle de politiske “værdier”, fordomme og dumheder, som almindelige mennesker – også programmører – lider under. Både fortalere og modstandere af AI er glade for at give teknologien et skær af noget selvstændigt, hinsides menneskelig indflydelse, som var det robotter på vej til at overtage verden! Mit synspunkt er tværtimod, at AI er styret af mennesker, kapital og hensigter; netop derfor er det vigtigt at kontrollere teknologien så vidt muligt – fra dens fødsel og udvikling til dens eventuelle død.

Udvikling af AI i Kina
Kinas AI-udvikling foregik i mange år uden den store internationale opmærksomhed. De første spirer kan spores til 1950’erne, hvor kinesiske forskere blev påvirket af kybernetikken, der var populær i Sovjetunionen. Udviklingen blev støttet af Qian Xuesen (钱学森), en ledende videnskabsmand inden for aerodynamik, som skrev lærebogen Engineering Cybernetics under sin fire år lange husarrest, før amerikanerne udviste ham til Kina i 1955.

I 1960’erne og 1970’erne blev kybernetikken kritiseret som borgerlig videnskab, og det var svært at bedrive AI-forskning. Først med 863-programmet for højteknologi, som Deng Xiaoping godkendte i 1986, blev statsstøtten til AI en høj prioritet.

I 1990’erne tog digitaliseringen af den kinesiske økonomi fart, og nye digitale tjenester skabte behov for AI. Konkurrencen mellem de store digitale platforme, kendt som BAT (Baidu, Alibaba, Tencent), drev i det første årti efter 2000 en hastig AI-udvikling, blandt andet til søgemaskiner. Sideløbende opstod specialiserede virksomheder som SenseTime (ansigtsgenkendelse) og iFlytek (automatisk oversættelse).

I 2017 formulerede regeringen en strategi ved navn En Ny Generations Udviklingsplan for Kunstig Intelligens, som i tre faser frem mod 2030 skulle gøre kinesiske AI-teorier, -teknologier og -anvendelser globalt førende og industrien internationalt konkurrencedygtig. Planen vakte ikke megen opsigt i udlandet, men samlede en række kinesiske virksomheder om at videreudvikle teknologien.

DeepSeek-chokket
Gennembruddet kom i januar 2025, da et finansfirma fra Zhejiang-provinsen lancerede DeepSeek R1, en stor sprogmodel, der kunne konkurrere med ChatGPT og lignende AI-værktøjer. For amerikanske journalister var dette helt uventet, fordi de regnede med, at Kina var langt bagud. Begivenheden blev sammenlignet med “Sputnik-chokket” i 1957, da Sovjetunionen sendte den første satellit op i rummet – noget amerikanerne ikke troede var muligt for sovjetterne.

Det interessante er, at DeepSeeks sprogmodel var et biprodukt. Liang Wenfeng, direktør for Hangzhou-baserede High-Flyer – en kvantitativ hedgefond, der ejer DeepSeek – igangsatte projektet for at forbedre fondens investeringsanalyser. Modellerne bygger på ræsonnement og forstærkningslæring (reinforcement learning, RL), hvor en agent lærer at træffe beslutninger ved at handle og modtage feedback. Desuden anvender DeepSeek en arkitektur kaldet “blanding af eksperter” (Mixture-of-Experts, MoE) – nyttig både i investeringsanalyse og i store sprogmodeller.

Tilgangen reducerede omkostningerne og kravet til avancerede chips, så DeepSeek R1 kunne udvikles på Nvidias mindre avancerede H800-chips, som ikke var sanktioneret af USA og derfor tilgængelige i Kina. Udviklingen af R1 kostede tilsyneladende 27 gange mindre end OpenAIs GPT-o1.

At kineserne kunne udvikle en model med billigere chips og mere opfindsomme metoder kostede Nvidia næsten 600 milliarder dollar i markedsværdi. Nasdaq faldt 3,1 procent i frygt for, at markedet for amerikanske AI-chips og -modeller ville blive undermineret. Krisen blev kortvarig – tech-giganterne investerer videre i datacentre og modeller – men på længere sigt har DeepSeek ændret tilgangen til AI-træning, med større vægt på ræsonnement og mindre vægt på enorme datasæt til prætræning.

Et andet vigtigt aspekt var, at DeepSeeks modeller blev udbudt gratis som open source eller “åben vægt” (open weight), dvs. at modellens trænede parametre er offentligt tilgængelige. Det skabte en bølge af åbne modeller fra andre kinesiske AI-firmaer og påvirkede også enkelte amerikanske aktører – OpenAI har for nylig markedsført sine egne åben vægt-modeller, GPT-OSS.

Kinas AI-industri og regeringens politik
DeepSeek er kun én blandt mange. Konkurrenterne til DeepSeek-V3 omfatter Alibabas Qwen 2.5-Max og ByteDances Doubao 1.5 Pro. Ifølge industri- og IT-minister Li Lecheng nåede Kinas AI-industri i 2025 op på over 6.200 virksomheder og en omsætning på mere end 1 billion yuan, og AI bliver anvendt i over 30 procent af de større kinesiske virksomheder.

Regeringens politik har udviklet sig siden 2017-strategien. Den 27. august 2025 udstedte Statsrådet en ny handlingsplan ved navn AI+, som sigter mod 70 procents AI-anvendelse i nøglesektorer i 2027, 90 procent i 2030 og en fuldt AI-drevet økonomi i 2035. Det hænger sammen med de øvrige digitaliseringsplaner, hvor den femårsplan sætter platformvirksomheder centralt i innovation, beskæftigelse og international konkurrenceevne.

Regeringen tøver heller ikke med at regulere industrien, hvor det gælder stats- eller borgersikkerhed. Sikkerhed for kinesisk AI var et vigtigt emne på det tredje plenum i juli 2024 og blev drøftet i en studiesession i partiets politbureau i april 2025. Sektoren reguleres formelt af Kinas cyberspace-administration, der godkender algoritmer og generativ AI. I maj 2025 udsendte Statsrådet et White Paper, der betegnede AI som et tveægget sværd, der kræver yderligere tilsyns- og evalueringssystemer.

Det er blevet aktuelt under det nylige OpenClaw-vanvid: appen, også kendt som “hummer” (longxia 龙虾), er en autonom AI-agent udviklet af en østrigsk programmør, som kan organisere e-mail, kalender osv. Den blev enormt populær, da Tencent tilbød at installere den på folks mobiltelefoner tidligere i år, men regeringen har omgående igangsat et arbejde med standarder og tests af OpenClaw.

Det er værd at huske, at Kina i de forløbne årtier har opbygget en stor robotindustri, og at femårsplanen satser på embodied AI – fuld integration af virtuel AI med hardware. Mange har set kinesiske humanoide robotter udføre kampsportsstunts under fejringen af det kinesiske nytår. Uanset hvad man synes om den slags brovtende præstationer, viser begejstringen hos politiske topfolk og en hastigt voksende gruppe virksomheder, at der vil opstå et enormt marked for AI-tjenester i Kina.

Kina og USA: Konkurrence eller divergerende udvikling
De dansende robotter afslører et væsentligt aspekt ved Kinas AI-udvikling: en satsning på specialiserede modeller, chips og anvendelse i økonomiske kernesektorer. Det adskiller sig fra den amerikanske strategi.

I USA er man stolt af at være førende i fremstilling af avancered chips til AI. Nvidia er i særklasse, hvilket gjorde de amerikanske chip-sanktioner til en udfordring for kinesiske AI-firmaer. OpenAI, Anthropic og de førende tech-giganter har ligeledes udviklet de mest avancerede store sprogmodeller (LLM’er). Amerikanerne satser med andre ord på systemer, der kan give mere eller mindre vildledende svar på mere eller mindre dumme spørgsmål. Nogle amerikanske delstater har overvejet sikkerhedsregulering, men den modarbejdes – ikke overraskende – af industrien, Republikanerne og Trump.

Amerikanerne opfatter situationen som en konkurrence om AI-førerskab mellem USA og Kina, som en kinesisk trussel og som et spørgsmål om national sikkerhed. Kineserne er ikke blinde for konkurrencen og for ambitionen om at “indhente” USA, hvilket DeepSeek viste, ikke var helt umuligt. I sin nytårstale sagde Xi Jinping, at Kinas teknologier, herunder kunstig intelligens og halvlederchips, i 2025 “nåede nye højder”, men understregede samtidig, at det var lykkedes at “integrere videnskab og teknologi dybt med industrierne og skabe en strøm af nye innovationer”.

Med andre ord: I sin AI-strategi har Kina valgt at se AI som en alment anvendelig teknologi (general-purpose technology), på linje med dampmaskinen og computeren – en teknologi, der vil kunne transformere økonomien. Det indebærer måske, at AI også skal kunne give dumme svar på dumme spørgsmål. Men det er ikke dér, AI for alvor kommer til at forme Kinas fremtid.

Erik Baark er professor emeritus ved Hong Kong University of Science and Technology og mag.art. i sinologi fra Københavns Universitet. Han har forsket og undervist i videnskab og teknologi i Kina og andre lande i Asien. For nylig har han været redaktør på en bog med titlen Innovation and “China’s Global Emergence” som blev udgivet af NUS Press i august 2021.