Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kunst og sikkerhedslovgivning i Hongkong – en visuel fortælling 

2. juni 2021 @ 19:30 - 21:00

Foredrag ved Mai Corlin Frederiksen, Carlsberg Foundation Postdoctoral Fellow

Tid: onsdag 2. juni, kl. 19.30 – 21.00.

Sted: Forsamlingshus Kulturanstalten, Onkel Dannys Pl. 5, 1700 København V.

Bemærk: Dansk-Kinesisk Forening følger de gældende coronaregler for foreningsaktiviteter, derfor vil Dansk-Kinesisk Forening gerne bede vore gæster om, at påføre sig et medbragt mundbind eller visir, og fremvise et gyldigt coronapas ved ankomst. Der er ingen servering til arrangementet.

I juni 2020 indførte centralregeringen i Beijing en national sikkerhedslov for Hongkong. Det er en lovgivning, der kommer til at få vidtrækkende konsekvenser i Hongkong og ikke kun i forhold til de pro-demokratiske aktivister, men også for kunst- og kulturmiljøet. Flere kunstinstitutioner er blevet anklaget af forskellige pro-regeringsmedier for at bryde sikkerhedsloven med deres udstillinger og aktiviteter. Kunstnerne i Hongkong udtrykker bekymring over at skulle balancere en usynlig rød linje i forhold til, hvad de kan arbejde med i deres kunstneriske praksis, for hvor går grænsen nu? Hvad er det egentlig der foregår i Hongkong? Og hvad er konsekvenserne af den nye sikkerhedslovgivning for kunsten? Det og meget mere vil jeg med udgangspunkt i visuelt materiale indsamlet i Hongkong under protester i 2019 fortælle om i dette foredrag.

Mai Corlin Frederiksen er PhD i Kinastudier og Carlsberg Postdoctral Fellow ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Hun har forsket i socialt engageret kunst i Kina og Hong Kong i en årrække. Hun har boet i både Kina og Hong Kong i perioder, senest i Hong Kong under demonstrationerne i 2019-2020.

Tilmelding: Tilmeldinger sker på foreningens hjemmeside dansk-kinesisk.dk via tilmeldingsformularen herunder, eller
ved at sende en e-mail til foreningens sekretariat sekretariatet@dansk-kinesisk.dk

Pris: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr. Gæster 40 kr. Pris betales i døren ved kontantbetaling eller MobilePay.

Detaljer

Dato:
2. juni 2021
Tidspunkt:
19:30 - 21:00

Arrangør

Dansk-Kinesisk Forening
E-mail:
sekretariatet@dansk-kinesisk.dk
Se Arrangør hjemmeside

Tilmelding

Loading gif