Dansk Kinesisk Forening
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sange fra Kinas udkantsområder
10. februar 2022 @ 19:30 - 21:30
Oplægsholdere
Mathias Klarlund – Uddannet klassisk guitarist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og neurovidenskab ved Københavns Universitet
Mads Vesterager Nielsen – Uddannet fra Kinastudier og Sino-Danish Center i Beijing. Forhenværende general manager for det danske handelskammer og skribent for Politiken, Zetland og SupChina
Sange fra Kinas udkantsområder er et musikprojekt om kinesiske minoriteter og folkemusik i den digitale tidsalder. Da Kina gik i lockdown i januar 2020 som følge af Corona virussen var Mathias Klarlund og Mads Vesterager Nielsen i gang med et projekt om udveksling af folkemusik med lokale musikgrupper på vejen mellem Chengdu og Beijing. Turen endte med at danne ramme omkring udfoldelsen af projektet og møderne med lokale musikere. Foredraget beskriver en rejse gennem kinesiske minoriteters folkemusik, en diskussion af hvad folkemusik er som begreb i Danmark og Kina og en beretning fra den begyndende virus lockdown i Kina. Foredraget inkluderer fremførelser af sange på guitar, samt optagelser og video. Projektet er lavet i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) og Central Conservatory of Music of Beijing (CCOM) og er støttet af Fondene: William Demant, S.C. Van og Carl Nielsen.
Servering: I pausen (10-15 min.), midtvejs foredraget, vil der blive tilbudt kaffe, the og lidt sødt til ganen.
Tilmelding: Forgår ved at sende en mail til foreningens sekretariat sekretariatet@dansk-kinesisk.dk senest onsdag 9. februar. Skoleklasser bedes henvende sig via mail til foreningens sekretariat for tilmelding.