Persondatapolitik for Dansk-Kinesisk Forening

Indhold

1. Generelt

2. Personoplysninger, som behandles af Dansk-Kinesisk Forening

3. Formålet med behandlingen af medlemmers personoplysninger

4. Retsgrundlaget for behandlingen

5. Hvad vi gør som forening for at beskytte medlemmernes personoplysninger

6. Medlemmets rettigheder vedr. behandlingen af dets personoplysninger

7. Klage til datatilsynet

8. Cookiepolitik

9. Revisionshistorie


1. Generelt

Dansk-Kinesisk Forening indsamler oplysninger fra dig som medlem, når du melder dig ind i Dansk-Kinesisk Forening og løbende i forbindelse med varetagelsen af dit medlemskab.

For at opfylde vores oplysningspligt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (General Data Protection Regulation – herefter kaldt GDPR) har vi lavet disse retningslinjer, som vil fortælle dig som medlem, hvad der sker med dine personoplysninger i Dansk-Kinesisk Forening

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til enten at skrive til Dansk-Kinesisk Forening eller klage til datatilsynet (som specificeret i denne guide).

Kontaktoplysninger:

Dansk-Kinesisk Forening

E-mail: sekretariatet@dansk-kinesisk.dk


2. Personoplysninger, som behandles af Dansk-Kinesisk Forening

Dansk-Kinesisk Forening indsamler personoplysninger fra dig som medlem, som du selv giver, når du melder dig ind i foreningen. Disse oplysninger er:

  • Navn
  • Adresse
  • Fødselsdato
  • E-mailadresse

Ved udmeldelse sletter vi dine oplysninger.


3. Formålet med behandlingen af medlemmers personoplysninger

Vi indsamler dine personoplysninger for at varetage dit medlemskab hos Dansk-Kinesisk Forening. Dette består i at kunne orientere dig om foreningsaktiviteter, udsende medlemsbladet samt opkræve det årlige medlemskontingent. Medlemmers fødselsdato kræves af Københavns Kommune for at for få foreningen godkendt som ”folkeoplysende forening” hvilket foreningen ønsker at blive for at kunne leje kommunens foredragslokaler til fordelagtig pris.


4. Retsgrundlaget for behandlingen

Dansk-Kinesisk Forening behandler dine personoplysninger med hjemmel i art. 6 i GDPR.

I de fleste tilfælde behandles dine oplysninger med hjemmel i art. 6 (1b), hvor behandlingen sker for at opfylde en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.

Derudover indhenter vi samtykke hos dig som medlem med hjemmel i art. 6 (1a), når vi ønsker at behandle dine personoplysninger til andre specifikke formål.


5. Hvad vi gør som forening for at beskytte medlemmernes personoplysninger

Dansk-Kinesisk Forening beskytter dine personoplysninger ved at opbevare og behandle dem fortroligt og sikkert. Vi gemmer dine personoplysninger i et lukket medlemssystem, som kun foreningens bestyrelse har adgang til.

Yderligere bestræber vi os hele tiden på at optimere vores arbejdsgange, således at dine personoplysninger kun bliver behandlet, når det er nødvendigt, og med den højeste grad af forsigtighed.

For at garantere sikkerheden af dine personoplysninger har vi en procedure for databrud. Når vi opdager databrud eller uregelmæssigheder i vores medlemssystem, anmelder vi det til datatilsynet indenfor 72 timer og giver medlemmerne besked hurtigst muligt.

Dansk-Kinesisk Forening er den dataansvarlige for dine personoplysninger. Derfor har vi indgået databehandleraftaler med alle vores databehandlere. Dette er med til at sikre, at jeres personoplysninger bliver behandlet retsmæssigt.


6. Medlemmets rettigheder vedr. behandlingen af dets personoplysninger

Du som medlem er den registrerede, hvorfor du har nogle rettigheder ifm. vores behandling af dine personoplysninger jf. art. 15-20 i GDPR. Disse er:

  • Retten til indsigt: Du har ret til at få at vide, hvad vi har registreret på dig, og om der behandles personoplysninger vedrørende dig og i givet fald adgang til disse.
  • Retten til berigtigelse: Du har ret til, at vi berigtiger urigtige personoplysninger om dig uden unødig forsinkelse.
  • Retten til sletning: Du har ret til, at vi sletter dine oplysninger under den forudsætning, at Dansk-Kinesisk Forening ikke længere har en ret til at opbevare dine oplysninger jf. art. 6 i GDPR.
  • Retten til begrænsning: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Retten til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Dansk-Kinesisk Forenings behandling af dine personoplysninger.
  • Retten til dataoverførsel: Du har ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført dine personoplysninger til en anden dataansvarlig.

7. Klage til datatilsynet

Hvis du er utilfreds med behandlingen af persondata i Dansk-Kinesisk Forening, kan du klage til Datatilsynet

Kontaktoplysninger til Datatilsynet:

Borgergade 28, 5. sal

1300 København K

Telefon: 33 19 32 00

E-mail: dt@datatilsynet.dk

Eller hent Datatilsynets klageformular ved at klikke på knappen herunder


8. Cookiepolitik

En cookie er en lille tekstfil, som vi gemmer på din computer for at kunne genkende computeren og forbedre brugeroplevelsen for dig. En cookie indeholder en tekstfil, som ikke kan indeholde virus.

Det er muligt at slette en cookie. Ønsker du at slette en cookie på din computer, kan du benytte denne brugervejledning: https://wemarket.dk/saadan-sletter-du-dine-cookies/


9. Revisionshistorie

Den første officielle version af Dansk-Kinesisk Forenings persondatapolitik godkendes på generalforsamlingen den 24. Februar 2021.