Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

De kinesiske forbruger i kølvandet på COVID19 – Erfaringer fra danskere og danske brands i Kina

14. oktober 2021 @ 12:00 - 13:30

Dagens oplæg er leveret af to danskere i Kina, der brænder for at formidle om det kinesiske marked. De har boet i Kina i en årrække og har oplevet udviklingen i forbrugernes adfærd, senest i forbindelse med COVID19.  Dagens oplægsholdere er:

  • Emma Lieser, Shanghai Konsulent, Dansk Industri i Shanghai
  • Klaus Rasmus Nielsen, Shanghai
    General Manager, Nordic Hub China

Vi møder Emma og Klaus, som begge blev tiltrukket af mulighederne på det kinesiske marked. De har nu begge boet i Kina i en del år, og er selv blevet erfarne lokale forbrugere, inspireret af deres kinesiske familie og venner. Fra Kina følger de udviklingen i forbrugerne adfærd, og hjælper danske virksomheder med at forstå Kina. Kom og hør Emma og Klaus’ beretninger fra det kinesiske forbrugermarked!

Engang var Kina set som et land, som kunne tilbyde adgang til effektiv og billig produktion. Mange kan også genkende en vis association med kopivarer og lavpris gadgets, når man nævner ”made in China”. Det var især i starten af 00’erne, at en del danske virksomheder registrerede deres egne produktioner i Kina, med henblik på at producere komponenter, som derefter skulle eksporteres tilbage til Vesten og bruges i løsninger, der var modrettet vestlige forbrugere. Sidenhen er Kina blevet verdens anden største økonomi, og kinesernes købekraft vækster i et højt tempo. Danske forretningsmænd (ligesom deres konkurrenter) udvider nu deres fokus på kineserne som en målgruppe af forbrugere, som de ønsker at servicere lokalt. Det kinesiske forbrugsmarked er digitaliseret, multikulturelt og under konstant forandring, senest i forbindelse med COVID19. Kinesernes forbrugsadfærd har indflydelse på udbud og alliancer på tværs af det internationale marked. Det gør Kina til et spændende land at følge både for forretningsfolk og iværksættere, såvel som historikere, sociologer, forskere og talenter med store karriere drømme.

Der vil være tid til at stille spørgsmål til oplægsholderne.

Webinar: Oplæg bliver streamet med Jitsi Meet.

Pris: Gratis

Tilmelding: Foregår gennem tilmeldingsformularen forneden eller ved at sende en mail senest 12. oktober foreningens sekretariat: sekretariatet@dansk-kinesisk.dk. Skoleklasser bedes henvende sig via mail til sekretariatet for tilmelding.

Detaljer

Dato:
14. oktober 2021
Tidspunkt:
12:00 - 13:30

Arrangør

Dansk-Kinesisk Forening
E-mail:
sekretariatet@dansk-kinesisk.dk
Se Arrangør hjemmeside

Der er desværre ikke flere pladser til dette arrangement.