Dansk Kinesisk Forening
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kina-Poker: Lær verdens populæreste kortspil på en aften
22. februar 2023 @ 19:30 - 21:30
Jørgen Delman
Forsamlingshus, Onkel Dannys Pl. 5, København
De fleste Kina-rejsende har set entusiastiske kinesere – typisk ældre mænd – sidde omkring et lille bord eller en skammel i en gyde, i en park eller på en plads og tæske kort i hurtige sekvenser under højlydte tilråb fra de omkringstående tilskuere. Chancen for at det har været Kina-poker er stor. Jørgen Delman lærte Kina-poker på en sørejse mellem Guangzhou og Haikou i 1982 og har siden spillet det jævnligt i familien og med venner. Spillet er naturligvis for alle, også for børn fra 12 og op (hvis de kan spille andre kortspil). Under aftenens arrangement vil Jørgen fortælle om hans egen læreproces, om reglerne og derefter sætte spillet i gang. Vi regner med 8 borde med 4 spillere ved hvert. Alle vil få udleveret reglerne på dansk på forhånd. Men husk at medbringe et normalt spil kort med 52 blade + en sort og en rød joker. De er afsindigt vigtige for spillets forløb.