Foredrag: Made in China: A Memoir of Marriage and Mixed Babies in the Middle Kingdom

DATO: 25. AUGUST 2021, KL. 19:30.

Foredrag ved Simon Rom Gjerø

På trods af 25 års Kinaerfaring havde Simon Gjerø ingen anelse om, hvad han kunne forvente, da hans kone, Fu, blev gravid.

Med udgangspunkt i bogen fortæller Simon om sin rejse fra sit første møde med Kina som en ung eventyrlysten studerende i Sichuan-provinsen dybt i Kinas indre, hvor han mødte sin fremtidige kone, til den kinesiske ægteskabsverden, spisning af hundepenis, graviditet, faderskab og etbarnspolitik samt altid at forsøge at slå bro mellem “tigermor” og “kattefar”, og to meget forskellige kulturer og baggrunde.

Kina udvikler sig med lysets hast, men under overfladen spiller ældgamle skikke, traditioner og overtro stadig en meget vigtig rolle i de fleste menneskers hverdag – det gælder især, når det kommer til graviditet og det at få børn.

Made in China: A Memoir of Marriage and Mixed Babies in the Middle Kingdom er en fantastisk og humoristisk fortælling, der afslører Simons kærlighed til et land fuld af modsætninger og absurditeter. Foredraget indeholder et væld af oplysninger om at blive forældre i Kina med svar på spørgsmål om moderkage-spisning, bukser med hul i, penge under bordet i børnehaven, omgang med svigerforældre og overdimensionerede bamseoveralls.

Du kan læse mere om Simon på hans hjemmeside simongjeroe.com/da/om-simon-gjero/

Sprog: Foredraget forgik på dansk.