Skabelsen af den ansvarlige professionelle: Standarder og værdier i kinesisk journalistik
Mandag den 7. december 2015
Foredrag ved Laura Dombernowsky, ph.d.-studerende i Kinastudier på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Sideløbende med implementeringen af økonomiske, administrative og juridiske reformer har den kinesiske stat etableret professionelle institutioner og styrket uddannelsen af professionelle. I foredraget tager jeg udgangspunkt i uddannelsen af kinesiske journalister og præsenterer forskellige fortolkninger af professionelle standarder og værdier i kinesisk journalistik. Derefter diskuterer jeg, hvordan ambitionen om at uddanne journaliststuderende til at blive ansvarlige professionelle, som er loyale over for partilinjen og forpligtet til at varetage nationale interesser, kommer i konflikt med målet om at forbedre kinesiske mediers troværdighed og tiltrække publikum hjemme og i udlandet.