Green Zhejiang – midt i Kinas grønne og sociale omstilling

Af Jørgen Delman

Green Zhejiang er en social organisation (社团 shetuan) med snart 25 år på bagen. Tidligere var organisationen en slags NGO, men som alle Kinas NGO’er har Green Zhejiang været igennem en omstillingsproces, hvor den nu er tættere på både lokalmyndigheder og kommunistparti. Green Zhejiang kan dog stadig definere sine egne kerneopgaver: Grøn udvikling og social service.

Hao Xin grundlagde organisationen Green Zhejiang efter en 2000 kilometer lang cykeltur rundt i Zhejiang-provinsen i år 2000. Han var nemlig chokeret over al den forurening, han mødte på sin vej. Her står han foran et billede fra cykelturen. (Foto: Jørgen Delman)

Lederen af Green Zhejiang, Hao Xin, er en gammel bekendt. Vi mødtes første gang for mere end ti år siden, og jeg har fulgt udviklingen af hans organisation på nettet, på sociale medier og gennem gensidige
besøg. Denne gang mødte jeg ham i en landsby i Baizhang Kommune, som ligger i de smukke, bambusbevoksede Tianmushan bjerge, en god times kørsel nordvest for Hangzhou, provinshovedstaden i Zhejiang provinsen.

Green Zhejiang startede for snart 25 år siden. I 2000 cyklede Hao Xin 2.000 km i Zhejiang provinsen. Han gik på universitetet og deltog i en kampagne iværksat af miljømyndighederne for at forbedre beskyttelsen af lokalmiljøet. Turen ændrede hans liv. Han blev chokeret over al den forurening, han så undervejs langs med og i provinsens vandløb. Da han kom hjem, valgte han at grundlægge Green Zhejiang med støtte fra myndigheder og universitetslærere. Målet var at skabe grøn omstilling og udvikling i Zhejiang.

Svømbare floder
Oprensning af provinsens vandløb og forbedring af deres vandkvalitet blev en hovedopgave fra begyndelsen. Green Zhejiang lavede blandt andet en app, hvor lokale borgere kunne indberette vandløbsforurening i provinsen. Herefter kunne Hao Xin og hans kolleger henvende sig til lokalmyndighederne for at få dem til at følge op. ”Nu har myndighederne selv lavet sådan et system,” siger Hao Xin, mens vi er på vej rundt i Green Zhejiangs udstilling i Baizhang, hvor jeg får en introduktion til organisationens historie.

I årene før 2013 samarbejdede Green Zhejiang med den vigtigste af kommunistpartiets lokale fjernsynskanaler om at finde floder i Zhejiang, som man kunne svømme i. Baggrunden var, at en lokal entreprenør i Wenzhou havde opfordret lederen af det lokale miljøkontor til at komme og svømme i den lokale flod mod den fyrstelige betaling af 250.000 CNY. Pointen var tydelig. Floden var for farlig til at svømme i, og kontorchefen dukkede aldrig op. Så toppede en anden entreprenør op, men stadig intet miljøkontor i sigte!

Hao Xin tænkte, at Green Zhejiang måtte engagere sig og indgik et samarbejde med TV-kanalen. De producerede en række udsendelser, der gang på gang viste, at floderne i Zhejiang var for forurenede til at svømme i. Flere offentlige interessenter forsøgte at lægge en dæmper på parterne, men de insisterede på at fortsætte.

Programserien sluttede i 2013 med en åben invitation til at komme og svømme de 1,6 kilometer på tværs af Qiantang floden, som løber gennem Hangzhou. Det lokale miljøkontor blev inviteret til at deltage, men dem hørte man heller ikke fra. Først da den lokale partichef gik på TV dagen før begivenheden og sagde, at han glædede sig til at se miljøkontoret komme og svømme, kom de ud af hullerne. De mødte talstærkt op og svømmede sammen med flere hundrede almindelige borgere. Det blev en kæmpesucces.

Svømmearrangementet spillede på Mao Zedongs ikoniske svømmetur i Yangzi floden i 1967, som markerede, at Mao ville tilbage på magtens tinde og styre Kulturrevolution i hans foretrukne retning. ”Vi har gennemført svømmeturen hvert år siden,” fortæller Hao Xin. Provinsens floder er undervejs blevet en del renere på grund af en omfattende indsats af lokalmyndigheder og samfundsaktører.

Green Zhejiang er stadig med som vogter af miljømyndighedernes arbejde og af floderne selv. Og Hao Xin er nu sammen med andre samfundsaktører en del af Kinas ’flodchef ’-system. Førhen var det kun embedsmænd, som havde ansvar for stykker af floder med henblik på at sikre et ordentligt miljø i og omkring floderne, men nu bliver civile aktører også inviteret med.

Fremtidens grønne aktører
Børns engagement i miljøspørgsmål har altid stået i centrum hos Green Zhejiang. Under mit besøg stak en af Hao Xins kolleger mig en nylig udkommet undervisningsbog i hånden med titlen: ”De storslåede små flodchefer”. Bogen bruges til at lære børn om betydningen af flodernes vandkvalitet, hvordan den kan måles, hvordan den kan forbedres, og hvordan de kan engagere sig i miljøarbejdet. Bogen er udgivet med støtte fra lokale organisationer og virksomheder, herunder AliBaba Foundation, såvel som fra internationale organisationer.

Klimaet skal ligge børn og unge på sinde, mener Hao Xin. Green Zhejiang har netop hyret en kendt klima-aktivist og klima-formidler, en tidligere mellemskolelærer, Li Li, til at være ansvarlig for at udvikle Green Zhejiangs klima-programmer, specielt for børn og unge. Hao Xin kalder hende ”alle kinesiske miljøorganisationers moder”. I 2019 var Li Li hovedredaktør på en lærebog om klimaforandringer, som blev udgivet af den sociale organisation China Association for NGO Cooperation (CANGO), en organisation der arbejder både nationalt og internationalt med at hjælpe med kapacitetsopbygning af sociale organisationer inden for græsrodsudvikling, miljø, klima og lighed mellem kønnene. Li Li fortæller, at hun har valgt at rive teltpælene op fra Beijing, hvor hun var en flittig miljøaktivist, og flytte hele sin familie til Hangzhou for at arbejde for Green Zhejiang. Hendes mand, som er pensionist, og hendes datter, svigersøn og barnebarn er flyttet med. Familiens verden har fået nyt perspektiv, og datter og svigersøn har også fået arbejde i Green Zhejiang.

Hao Xin sammen med Li Li, som han kalder ”alle kinesiske miljøorganisationers moder”. (Foto: Jørgen Delman)

Nye måder og nye steder Green Zhejiang har ikke individuelle medlemmer. Dens virke er baseret på kollektive aktører og interessenter. Organisationen arbejder i krydsfeltet mellem myndigheder og civilsamfund. ”Vi bygger bro,” fortæller Hao Xin, ved at lave projekter, som er efterspurgte, og som enten kan tiltrække finansiering fra myndighederne eller opnå sponsorship fra virksomheder. Adspurgt fortæller han, at myndighederne er den vigtigste finansieringskilde.

I princippet findes der ikke NGOer i Kina mere. De kaldes nu ’sociale organisationer’, fordi de er underlagt både kommunistpartiets og myndighedernes vejledning og i mange tilfælde kontrol. Men de er stadig en form for uafhængige aktører, som er underlagt andre regler end offentlige organisationer og har mere frihed til at agere på egen hånd. Derfor kan myndighederne bruge disse organisationer til at lave projekter, som regeringen ikke selv kan eller vil gennemføre. Det er en ny form for myndighedsudøvelse, som kaldes ’co-governance’. ”Samarbejdsformen modsvarer nye behov i samfundet og fylder huller,” argumenterer Hao Xin.

Projektorienteringen har gjort Green Zhejiang til en halv-kommerciel organisation, som dog ikke må tjene penge. Organisationen kan vinde opgaver gennem offentlige udbud, men den kan også selv finde på aktiviteter og gå til en lokalregering for at sælge ideen og opnå finansiering.

Der er flere og flere organisationer om buddet, og konkurrencen er blevet hårdere. Hvor Green Zhejiang tidligere primært fokuserede på at søge samarbejde med provinsens og Hangzhous myndigheder, opsøger den nu lokalregeringer i provinsen, ofte i landområderne, som mangler hjælp til at gennemføre deres programmer. ”De har flere penge at gøre godt med end myndighederne på højere niveau,” fortæller Hao Xin. Det er derfor, vi er havnet i denne smukke landsby i Baizhang Kommune i Tianmushan bjergene en lun og solrig oktobermorgen i 2023. Her har Green Zhejiang en af de baser, den driver nogle af sine aktiviteter fra. Foreningen har også et lille museum her, der præsenterer dens historie.

Find på, find på!
Gennem årene er Green Zhejiang blevet en relativt stor og indflydelsesrig organisation med op mod 60 medarbejdere, mange af dem ganske unge. Men konkurrencen fra andre organisationer, primært på miljøområdet, har fået organisationen til at udvikle en ny strategi.

Hao Xin fortæller, at analysen af deres erfaringer og deres organisation fremdrog tre grundkompetencer: 1) Green Zhejiang er god til at arbejde på tværs af sektorer og områder og mobilisere ressourcer forskellige steder fra. 2) Organisationen er kreativ og innovativ. Der kommer hele tiden nye ideer på bordet, som den er god til at sætte i værk. 3) Endelig har Green Zhejiang et godt internationalt netværk.

Disse kompetencer bruges til at mobilisere ressourcer på flere strategiske platforme. ”Vore stærke partnere skal være brændstof for de nye organisatoriske platforme fremover,” fortæller Xin Hao. Der er nu fokus på både grønne og sociale services i lokalsamfundene, blandt andet i kommunerne i landområderne (镇 zhen). Ældrepleje er et af de nye områder, som Green Zhejiang har bevæget sig ind i.

Grillet på Danmarks grønne omstilling
Jeg blev inviteret ind på en af platfor mene under mit besøg. Jeg skulle holde foredrag om internationalt klimasamarbejde med Danmarks klima- og energisamarbejde med Kina som eksempel. Foredraget var en del af et halvdagsseminar om grøn omstilling, hvor deltagerne var organiseret af Green Zhejiang, Zhejiangs Sammenslutning for Videnskabs- og Teknologiformidlin og Hangzhous Politisk Konsultative Konference, som Hao Xin er medlem af.

Den sidste organisation samler Kinas små politiske partier og andre væsentlige aktører uden for kommunistpartiet. Partierne har eksisteret siden før Kinas befrielse i 1949, fordi de anerkendte kommunistpartiets lederskab under revolutionen. Erhvervsfolk, intellektuelle, kulturpersonligheder og tekniske eksperter finder typisk vej ind i partierne og konference-organisationen, som rådgiver myndighederne og kommunistpartiet.

Eftermiddagsseancen foregik i den Politiske Konsultative Konferences nye, smukke og højst funktionelle bygning ved Qiantang floden i Hangzhou. Efter mere end en times studier af Xi Jinpings udtalelser under et nyligt besøg i Zhejiang, ceremonier for igangsættelse af nye programmer og en række prisoverrækkelser trådte jeg op på podiet og holdt mit foredrag. Bagefter spurgte deltagerne ivrigt ind til den grønne omstilling i Danmark og fremtidens grønne teknologier. Deltagerne var tekniske eksperter og universitetsansatte. ”Du fik mange spørgsmål, så det gik godt!” sagde Hao Xin bagefter.

Organisationerne bag arrangementet og ekspert-deltagerne er Green Zhejiangs ressourcebase på det grønne område og udgør en af de nye platforme, som organisationen vil bruge fremover.

På sikker vej?
Fremtiden er naturligvis ikke stukket endeligt ud for Green Zhejiang. Rammevilkårene for sociale organisationer ændrer sig hele tiden. Konkurrencen mellem organisationerne er hård, og konflikter med lokale myndigheder kan lægge snublesten på vejen.

Men på sine næsten 25 år har Green Zhejiang vist, at det er en levedygtig organisation, at den har fod på aktuelle politiske dagsordener, og at den har innovationskraft til at følge med tidens trends, så den kan levere bidrag til grøn og nu social omstilling i Zhejiang. Organisationens engagerede og veluddannede ansatte, som jeg mødte en del af, dens lokale netværk samt dens forbindelser på højeste sted skaber grobund for adgang til de rette beslutningstagere og kvalitet i dens services.

Jørgen Delman er professor emeritus i Kinastudier, Københavns Universitet, medlem af bestyrelsen for Dansk-Kinesisk Forening og redaktør af Kinabladet. Han forsker blandt andet i Kinas grønne omstilling, klimapolitik og klima-governance.